Fremtidsvision: Aalborgtårnet skal udvides

(Foto: Tiefenschaerfe)
Aalborgtårnet blev opført i anledning af en erhvervsudstilling, Nordjysk Udstilling, i 1933. Tårnet skulle umiddelbart rives ned igen efter udstillingen, men da det kostede 40.000 kroner at rive det ned igen, købte Det Broderlige Skydeselskab tårnet for kun 5.000 kroner og har siden da drevet tårnet som en forretning. Nu vil ejerne gerne udvide tårnet. (Foto: Tiefenschaerfe)

Plads til 100 gæster i stedet for 65 og åbent hele året. Det er fremtidsvisionen for Aalborgtårnet hos ejeren Det Broderlige Skydeselskab i Aalborg. Det skriver Nordjyske.dk 

Brødrene vil for det første gerne have flere kvadratmeter og dermed plads til flere gæster i restauranten.

I øjeblikket er der plads til 65 gæster, men håbet er, at pladsen kan udvides, så der er plads til 100. Endelig er det også et håb, at restauranten på toppen af Aalborg kan holde åbent året rundt.

Finansiering fra fonde

Skydebrødrene skal ud i byen for at skaffe de 40-50 millioner kroner, som ombygningen vil koste. Pengene forventes primært at komme fra fonde.

“Vi tror, at det kan lade sig gøre. Det vil gøre restauranten mere tilgængelig for turister og byens erhversliv. Det er jo eksempelvis et flot sted, at underskrive en kontrakt for en nordjysk virksomhed, siger Dan Brock-Faber,” fra skydeselskabets bestyrelse til Nordjyske.

Projektet ventes at stå færdigt om fire-fem år.

 

Læs også

Ikonisk forlystelse på Dyrehavsbakken sendes på pension

Efter mere end 61 gange rundt om jorden, er forlystelsen ‘Racing’ klar til sidste omgang på Dyrehavsbakken.

Top 50: Her er Danmarks mest besøgte attraktioner

Aldrig har så mange gæster indløst billet til de danske attraktioner som i 2019. Med 27,3 millioner gæster slog de 50 mest populære attraktioner rekord for femte år i træk. Men 2020 bliver et 'ordentligt smæk' for attraktionerne.