Charlotte Wwiebe er TUIs nye bæredygtighedsdirektør

Charlotte Wwiebe bliver ny direktør for bæredygtighed hos rejsekoncernen TUI. (Foto: TUI)
Charlotte Wwiebe bliver ny direktør for bæredygtighed hos rejsekoncernen TUI. (Foto: TUI)

TUI Group har kigget mod Norden i deres søgen efter en ny bæredygtighedsdirektør, og valget er faldet på den nu tidligere HR-direktør og medlem af koncernledelsen i TUI Nordic, Charlotte Wwiebe.

I hendes nye rolle vil hun rapportere til Thomas Ellerbeck, som er medlem af koncernledelsen, direktør for Corporate & External Affairs hos TUI Group samt bestyrelsesformand for TUI Care Foundation:

”Charlotte har haft succes med at drive forandring i hendes tid hos TUI Nordic,” siger Thomas Ellerbeck.

Bæredygtighed er en af de største udfordringer

“Charlottes interesse for bæredygtig transformation og innovation, er sammen med hendes forandringsforståelse de perfekte kvaliteter i hendes nye rolle som bæredygtighedsdirektør i gruppen. Turisme er en styrke for det gode og vores ambition for TUIs nye bæredygtighedsstrategi 2030 er klar: Vi vil fortsætte med at sætte standarder for bæredygtighed i vores industri – en balance mellem miljømæssige, sociale og økonomiske dimensioner af bæredygtig turisme,” siger Thomas Ellerbeck.

Fra marts 2020 vil Charlotte Wwiebe have ansvaret for TUI Groups nye bæredygtighedsstrategi med missionen om at styrke TUIs rolle inden for området og forme fremtidens bæredygtige turisme.

”Bæredygtig transformation er en af de største udfordringer i vores tid. Jeg er overbevist om, at bæredygtighed, forretning og profitabilitet går hånd i hånd …

Charlotte Wwiebe.