Folkeskole og Fårup Sommerland i usædvanligt samarbejde

Med udgangspunkt i fire kerneområder i det danske undervisningssystem, nemlig faglighed, trivsel i fællesskab, dannelse og bevægelse, har Fårup Sommerland i samarbejde med Løkken Skole udarbejdet et undervisningssystem, der kan anvendes ved besøg i parken. (Foto: Fårup Sommerland)
Med udgangspunkt i fire kerneområder i det danske undervisningssystem, nemlig faglighed, trivsel i fællesskab, dannelse og bevægelse, har Fårup Sommerland i samarbejde med Løkken Skole udarbejdet et undervisningssystem, der kan anvendes ved besøg i parken. (Foto: Fårup Sommerland)

Løkken Skole og Fårup Sommerland har gennem længere tid arbejdet sammen om at udvikle et nyt undervisningssystem, der nu bliver gratis tilgængeligt til download fra Fårup Sommerlands hjemmeside.

Systemet, der er tilpasset elever i indskolingen, mellemtrinet og udskolingen og dermed kan anvendes til elever fra 0. til 10. klasse, tager udgangspunkt i materiale, som eleverne arbejder med i et sjovt, udfordrende og anderledes læringsmiljø – nemlig forlystelsesparken.

Med det nye undervisningsmateriale er det målet at gøre det muligt for lærerne at skabe en tættere sammenhæng mellem de opgaver, der stilles, og det, der kan ses og opleves i parken.

Opgaverne passer til bl.a. fagene dansk, matematik og engelsk og handler fx om talforståelse, genkendelse af geometriske former, læsning og trafiksikkerhed.

HVIS DU SYNES OM VORES ARTIKLER, SÅ KLIK PÅ DETTE LINK OG BLIV VEN MED TURISME.NU PÅ FACEBOOK

Læring skal også være sjovt

Løkken Skole er den faglige partner på projektet, og for skoleleder Arne Dørup Jensen giver det god mening at kombinere det faglige indhold med et utraditionelt læringsrum:

“Vi ved, at viden bedst tilegnes i fællesskaber, ligesom tværfaglighed og dét at bruge kroppen er vigtige faktorer, når undervisning skal engagere børn og unge. Derfor giver det god mening at flytte undervisningen til Fårup Sommerland for en dag, da stedet i høj grad indbyder eleverne til sammen at udfolde sig kreativt og kropsligt. Og så gør det jo ikke noget, at læring også er sjovt.”

LÆS OGSÅ: Nu kan piger blive ‘youtubere’ i Knuthenborg Safaripark

Før, under og efter besøget

Fårup har i mange år været et yndet udflugtsmål for danske skoleelever, så det falder os helt naturligt at samarbejde med Løkken Skole om at udvikle materialet siger Per Dam. (Foto: Fårup Sommerland)
Fårup har i mange år været et yndet udflugtsmål
for danske skoleelever, så
det falder os helt naturligt at samarbejde
med Løkken Skole om at udvikle
materialet siger Per Dam.
(Foto: Fårup Sommerland)

Undervisningsmaterialet er designet ud fra en skabelon, hvor eleverne skal arbejde med problemstillinger både før, under og efter besøget i Fårup Sommerland.

Undervisningen bliver på denne måde nemmere for eleverne at relatere til, da den tager udgangspunkt i virkeligheden og eleverne kan se og forstå, hvad man kan anvende undervisningen til:

“Fårup har i mange år været et yndet udflugtsmål for danske skoleelever, så det falder os helt naturligt at samarbejde med Løkken Skole om at udvikle materiale, så det bliver nemmere at inddrage Sommerlandet fagligt i undervisningen,” fortæller direktør i Fårup Sommerland, Per Dam.

“Samtidig ser vi Løkken Skole som en oplagt samarbejdspartner, da de – ud over at være i vores lokalområde – arbejder aktivt med at inddrage området omkring skolen i deres undervisning.”