Rederiet Færgen: Strategi med ‘omvendt’ markedsføring giver pote

Færgen sejler til henholdsvis Bornholm, Samsø, Fanø, Als, Langeland og Lolland via i alt syv forskellige ruter. Via bookingportalen Dansk Ø-ferie promoverer Færgen derudover en lang række af de mindre danske øer. Topscoreren blandt dem alle er ubetinget Bornholm, som via Færgens PR- arbejde i 2017 har opnået medieomtale for 5,4 millioner kroner. Sejladsen på ruten til Bornholm overtages i september af Molslinjen. (PR-foto: Rederiet Færgen) (PR-foto: Rederiet Færgen)
Færgen sejler til henholdsvis Bornholm, Samsø, Fanø, Als, Langeland og Lolland via i alt syv forskellige ruter. Via bookingportalen Dansk Ø-ferie promoverer Færgen derudover en lang række af de mindre danske øer. Topscoreren blandt dem alle er ubetinget Bornholm, som via Færgens PR- arbejde i 2017 har opnået medieomtale for 5,4 millioner kroner. Sejladsen på ruten til Bornholm overtages i september af Molslinjen. (PR-foto: Rederiet Færgen)

Rederiet Færgen har opgjort værdien af årets medieeksponering af de danske øer. Resultatet lyder på 24,5 millioner kroner, hvilket er rekord.

Hvert år opgør Færgen værdien af den medieeksponering, som rederiet skaber for de danske øer.

Således også i 2017, hvor resultatet af PR-indsatsen i Danmark, Sverige og Tyskland lyder på 24,5
millioner kroner.

Det er rekord for medieomtalen af øerne og en vækst på 44,2 procent i forhold til 2016.

”Færgens PR-strategi har i flere år været at sætte vores destinationer foran os selv. Sådan at forstå at vi i stedet for at promovere Færgen som rederi retter spotlyset mod øerne. Det er en klassisk win-win-situation, fordi positiv opmærksomhed omkring øerne resulterer i øget turisme, hvilket betyder, at vi i sidste ende sælger flere færgebilletter,” siger Lindy Kjøller, salgs- og marketingchef i Færgen.

“Samtidig er omtalen på længere sigt med til med at skabe flere arbejdspladser og øget bosætning i de små samfund, så på den måde er der også tale om en gevinst for samfundet,” siger Lindy Kjøller.

Inden for PR-branchen bliver værdien af medieomtale i aviser, magasiner, tv, radio og onlineeksponering sidestillet med værdien af annoncering i de konkrete medier.

På den måde kan det opgøres, at Færgen i 2017 har stået bag medieeksponering, som i annonceform ville have kostet 24 millioner at skabe.

Dertil skal lægges et ikke opgjort beløb, som Færgen har investeret i markedsføring af øerne i form af annoncer og anden form for reklame.

Ifølge Lindy Kjøller skyldes den store interesse omkring øerne i høj grad også det løbende promoveringsarbejde foretaget af øernes turismeorganisationer samt en generel vækst i kvaliteten af øernes turismeprodukt i de seneste år.

Ø-ferie i Danmark er populært på flere parametre. I 2017 bragte medierne ø-omtale til en værdi af 24,5 millioner kroner som følge af promovering fra rederiet Færgen. Foto: Færgen.
Ø-ferie i Danmark er populært på flere parametre. I 2017 bragte medierne ø-omtale
til en værdi af 24,5 millioner kroner som følge af promovering fra rederiet Færgen. (Foto: Færgen.)

”De danske øer har helt uden sidestykke det bedste kystferieprodukt i Danmark. Her er fred og idyl, smuk natur, gode råvarer og et højt kulinarisk niveau, vand og strand, gode forhold til outdoor-
aktiviteter og en række spændende events hele året rundt. Der er ikke noget at sige til, at danskerne er glade for ø-ferie i eget land, for i forhold til turisme har øerne et enormt potentiale,” siger han.

Færgen har netop opgjort trafiktallene for 2017, og også de tegner et billede af stigende interesse for ø-ferie i Danmark.

Således er der for fjerde år i træk tale om vækst i færgetrafikken til alle de øer, som rederiet har ruter til. For tre af syv ruter er der sågar tale om alle tiders trafikrekorder.