Home / Attraktioner / Forlystelsespark i ny millioninvestering

Forlystelsespark i ny millioninvestering

Jesperhus investerer i et nyt stort legeland. (PR-foto)
Jesperhus investerer i et nyt stort legeland. (PR-foto)

Jesperhus har de seneste tre år investeret et to-cifret millionbeløb i udvikling af publikumsfaciliteterne.

Nu bygger man et seks millioner kroner dyrt indendørs eldorado for børnene: Zik & Zak’s Abeland.

Det sker efter, at man testede en række ideer for gæsterne.

“Vi spurgte vores godt 83.000 følgere på Facebook om, hvilke af tre forskellige forslag de gerne så, at vi realiserede. Og har var der ingen tvivl om, at et nyt indendørs legeland tematiseret over de populære figurer Zig og Zak, som ungerne kender fra bl.a. Hugo showene, var en klar vinder,” siger direktør Peter Overgaard.

Tidligere i år tematiserede Jesperhus svømmehallen, der blev til Hugo’s badeland. Den satsning er blevet en kæmpesucces.

“Derfor tror vi også på, og ikke mindst på baggrund af kundernes feedback, at Zik og Zak’s Abeland, vil blive lige så stor en succes,” siger Peter Overgaard.

Zik og Zak’s Abeland koster 6 mio.

Endnu en figur er kommet til i Jesperhus’ univers nemlig ‘rationaliserings- og vokseneksperten’ Dr. Træls.

“Han har fået en forrygende modtagelse blandt børnene, og derfor får han også plads i Zik & Zak’s Abeland,” fortæller Peter Overgaard.

Det nye Zik & Zak’s Abeland får til huse til legehallen, der bygges om for godt seks millioner kroner. Ombygningen står færdig, når Jesperhus åbner for sæsonen igen til påske næste år.

Hele vinteren kan børnene følge byggeprojektet på Jesperhus´ Youtube kanal, hvor Hugo og vennerne vil følge projektet nøje.

Det nye Zik & Zak's Abeland får til huse til legehallen, der bygges om for godt seks millioner kroner. Ombygningen står færdig, når Jesperhus åbner for sæsonen igen til påske næste år. (Pr-foto)
Det nye Zik & Zak’s Abeland får til huse til legehallen, der bygges om for godt seks millioner kroner. Ombygningen står færdig, når Jesperhus åbner for sæsonen igen til påske næste år. (Pr-foto)