Gratis værktøjer og gode råd til iværksættere i dansk turisme

Turisme.nu sætter fokus på iværksætteri i dansk turisme. Anledningen er, at projektet TourismX officielt er afsluttet. Turisme.nu deltog i arrangementet i Aalborg, der rundede TourismX forløbet af, og på dagen fik vi lejlighed til at tale med en række seje iværksættere og nogle af de forskere, der har hjulpet iværksætterne. Her får du en række af dagens højdepunkter – samt en guldgrube af gode råd og gratis værktøjer, hvis du selv har en iværksætter i maven.

Af Lars Bo Axelholm & Miklas Njor, Turisme.nu

TourismX – der i løbet af de sidste to år har hjulpet en række startups i dansk turisme, blev rundet af ved et arrangement i Aalborg 24. februar 2020.

Turisme.nu deltog på dagen, og vi fik lejlighed til at møde en række af de iværksættere, der har deltaget i forløbet – og i den kommende tid bringer vi en række video-indslag med nogle af iværksætterne.

Her i denne artikel har vi også samlet en række af de slides, som dagens oplægsholdere havde taget med. Udvalgte slides findes nederst på siden.

Dagen blev indledt af Jens Hausted, direktør i Dansk Kyst- og Naturturisme, der har stået bag projektet i samarbejde med Wonderful Copenhagen.

Jens Hausted – Dansk Kyst- og Naturturisme
Udvalgte slides: Jens Hausted, Dansk Kyst- og Naturturisme, præsentation ved TourismX 2020. Danmark ligger godt med i forhold til den ønskede vækst på 30% indenfor dansk turisme.
Men de lande vi normalt sammenligner os med oplever i endnu højere grad vækst.

Efterfølgende fortalte Jakob Stoumann fra Oxford Research om økosystemet for turisme-startups i dansk turisme.

Udvalgte slides: Jakob Stoumann, Oxford Research, præsentation ved TourismX 2020. Udfordringer for turistbranchen, men også vækstpotentialer
Udvalgte slides: Jakob Stoumann, Oxford Research, præsentation ved TourismX 2020. Hvor mange turisme-startups findes der i Danmark og hvordan er de opbygget.

Vi fik også lejlighed til at interviewe Jakob Stoumann og videoen bliver offentliggjort snarest.

Gratis værktøjer

Ved arrangementet i Aalborg blev der også præsenteret en værktøjskasse, der – som navnet antyder – er fyldt med værktøjer til iværksættere i dansk turisme.

Hvis du går med din egen iværksætter-idé, kan du i værktøjskassen TourismXLab finde en række nyttige redskaber til at arbejde med dit projekt.

Hold øje med om der kommer en ny TourismX 2.0.

Vær også opmærksom på, at Dansk Kyst- og Naturturisme vil søge finansiering til at opstarte TourismX-version 2.0, så hvis du sidder med en god idé til et nyt turismeprodukt, er det måske noget for dig.

Motes guider til skjulte perler

Yassin Achiban, CMO i Motes, fortæller, at det som iværksætter gælder om at holde fast – også når det føles svært. (Skærmdump.)

Vi mødte også iværksættervirksomheden Motes, der har været en del af TourismX.

I videoen her kan du møde Yassin Achiban, CMO i Motes, der fortæller om udfordringerne ved at få sin iværksætterdrøm ud over rampen.

Dansk turisme bliver sørgelig uden iværksættere

Bodil Stilling Blichfeldt, turismeforsker ved SDU, fortæller om sit arbejde med iværksætterne.

Turismeforsker Bodil Stilling Blichfeldt fra Syddansk Universitet har bistået en række iværksættere i dansk turisme igennem acceleratorforløbet TourismX. Vi spurgte forskeren, hvorfor der overhovedet er brug for iværksættere i dansk turisme. SE VIDEOEN HER.

Henriette Rask fra Pintrip fortæller om at være iværksætter i dansk turisme.

En af de iværksættere, som Bodil Stilling Blichfeldt har hjulpet, er Henriette Rask fra Pintrip. Henriette har udviklet en ny guidebog til autocampere. Du kan se vores interview med Henriette her.

Henriette Rask fra Pintrip – præsentation ved TourismX 2020.
Pintrip er både en guidebog og en app.
Bodil Stilling Blichfeldt fra SDU fortæller om samarbejdet med Pintrip.

Anne-Mette Hjalager, SDU

Anne-Mette Hjalager fortalte om de udfordringer dansk turisme står overfor.

Anne-Mette Hjalager fra SDU.
TourismX
Der er behov for viden om bl.a. forretningsplaner, finansiering, prissætning.
Der opstår nye vækstmodeller, men de er til tider omdiskuteret.

Hvordan med idéudvikling

Jens F. Jensen fra Aalborg Universitet fortalt om de mange værktøjer man kan bruge til at idéudvikling.

Hvilke værktøjer kan man bruge til at idéudvikle? Der er bl.a. Google’s Design Sprints …
… eller Business Model Canvas…
… eller Customer Journey Maps.

Innovation kan være både digitalt og fysisk.

Louise Brandstrup Zastrow fra Travel Kollekt fortalte om sit produkt; en app til at lave rejsebøger, som man får tilsendt.

Louise Brandstrup Zastrow fra Travel Kollekt, TourismeX 2020
Rejsen har ikke været snorlige, men med mange kringelkroge.

Traveture i Thy

Pia Stigaard Skammelsen fra “Oh So Quiet” gav underholdende og god råd til dem der går med en iværksætter i maven. Der vil senere på ugen komme et video interview.

Pia Stigaard Skammelsen fra “Oh So Quiet” – TourismeX 2020.
Idéen til “Oh So Quiet” opstod under en vandretur i Thy med en stressramt veninde.
Pia Stigaard Skammelsens råd til iværksættere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *