Home / Temaer / Tema: Vækst eller bæredygtighed / Green Key er ikke et eksklusivt mærke for de få

Green Key er ikke et eksklusivt mærke for de få

Mikal Holt Jensen 1 1024x683   Green Key er ikke et eksklusivt mærke for de få tema-vaekst-eller-baeredygtighed Green Key er ikke et eksklusivt mærke for de få
Mikal Holt Jensen, miljøchef i HORESTA: Green Key er ikke et eksklusivt mærke for de få! (Foto: Horesta)

Hvis man som dansk hotel eller konferencecenter vil gøre sin virksomhed mere bæredygtig, kan der være mange måder at gribe det an på. I en travl hverdag kan det imidlertid være svært at finde tid til at beslutte, hvor man skal sætte ind, hvad man skal gøre og hvilken effekt, det har. Heldigvis er der hjælp at hente i det danske miljømærke Green Key. Turisme.nu har talt med Horestas miljøchef Mikal Holt Jensen.

Af Lars Nielsen

Kopi af Pastel Grayscale Photo Medium Rectangle IAB   Green Key er ikke et eksklusivt mærke for de få tema-vaekst-eller-baeredygtighed Kopi af Pastel Grayscale Photo Medium Rectangle (IAB)

Hvordan begyndte Green Key?

“Green Key begyndte for 25 år siden. Det er en dansk opfindelse, der blev til i et samarbejde mellem Horesta, Friluftsrådet og Foreningen af Danske Turistchefer. Ideen var at belønne dem, der gør noget godt frem for at straffe dem, der gør noget skidt. At have en positiv tilgang til det med miljø og fokusere på at motivere med gulerod i stedet for pisk. Det virkede, for det har fået godt fodfæste i Danmark, hvor der er omkring 140 hoteller og konferencecentre, der er med. Det er også blevet et internationalt mærke der findes i 58 lande og på 3100 virksomheder,” fortæller Mikal Holt Jensen.

“Vi har i hvert enkelt land organisationer, der tildeler Green Key mærket, så vi sikrer kvaliteten er den samme. Vi har et kriteriesæt, som vi går ud fra, men det er tilladt for hver enkelt land at tilpasse det og stramme kriterierne. Der er obligatoriske krav, der skal opfyldes, og så er der en række frivillige kriterier, der kan opfyldes.”

Det betyder, at man kan regne med samme niveau, når man som dansk hotelgæst booker sig ind på Green Key hotel i udlandet?

“Ja, for i Green Key systemet er der ingen graduering. Enten har man det, eller også har man det ikke. Der er nogle, der opfylder kravene men ikke mere end det, og nogle der gør mere, end de behøver i forhold til kravene. Det er vigtigt, at det ikke er et eksklusivt mærke for de få. Vi vil gerne have mange med fordi det i forhold til miljø naturligvis giver større effekt,” understreger Mikal Holt Jensen.

HVIS DU SYNES OM VORES ARTIKLER, SÅ KLIK PÅ DETTE LINK OG BLIV VEN MED TURISME.NU PÅ FACEBOOK

Du er ‘tvunget’ til at tænke på miljøet

Hvilken betydning har Green Key mærket haft i forhold til konkurrencesituation mellem hotellerne?

“Der var et tidspunkt, hvor det var noget ekstra, hotellerne gjorde, hvis de var klimabevidste. Nu  bliver flere og flere ‘tvunget’ til at være opmærksomme på klimaet på grund af det fokus, der er på bæredygtighed. Men det spiller en rolle i forhold til at tiltrække eller fastholde kunder. Vi ved fra undersøgelser, at miljøbevidsthed betragtes som en omsorg for gæsten, der skaber loyalitet blandt eksisterende gæster. Blandt erhvervsvirksomheder eller offentlige instanser der har en grøn profil stilles miljømæssige krav til de hoteller og konferencesteder, de bruger til deres møder.”

Med Green Key får man et færdigt, afprøvet system, og slipper for at opfinde den dybe tallerken selv?

“Ja nemlig, og man får en konsulent ud som kigger på virksomheden. Green Key repræsenterer en holistisk tilgang, så man får kigget på hele sin virksomhed og ikke bare på madspild eller vandbesparelser. Man må gerne gå ekstra i dybden med enkelt elementer, men det er vigtigt, man får det hele med.”

Der er meget ”feel good” i Green Key i forhold til kunderne. Du nævnte, at der også var økonomiske gevinster for virksomhederne i form af besparelser? Er der dokumentation for forholdet mellem ‘feel good’ og den økonomiske gevinst?

“Green Key har haft held med at fokusere på reducerede omkostninger på en række områder i et koncept, der er afprøvet på en lang række hoteller. Det skaber besparelser både miljømæssige og økonomiske at indføre bæredygtige tiltag i ens virksomhed. Vi har ikke entydige tal, der viser hvor stor den økonomiske besparelse er, fordi hoteller er forskellige. Vi kan se, at der er besparelser.”

Selvom der er en omkostning ved at være med i Green Key, kan det godt betale sig at være med?

“Selve gebyret er holdt lavt for at få så mange med, og derfor er det hurtigt tjent hjem enten i form af besparelser eller fordi gæster vælger ens virksomhed til, fordi den er Green Key-mærket.”

LÆS OGSÅ: Horesta: Vi skal tjene penge før vi kan investere i bæredygtighed

Plads til flere i Green Key

Du nævnte at der var 140 danske virksomheder med, så der er vel plads til forbedring?

“Der kan sagtens komme flere med, men det er nok ikke realistisk, at alle bliver en del af Green Key. Vi kan dog mærke en stigende interesse,” fortæller Mikal Holt Jensen

Klimadagsordenen har ændret sig radikalt i dette år senest med regeringens 70/30 ambition som de fleste partier i Folketinget nu har tilsluttet sig. Mette Frederiksens invitation til brancherne i dansk erhvervsliv betyder vel også, at man fra Horesta og den samlede hotelbranche skal leve op til det ønske fra regeringen?

“Vi vil naturligvis gerne medvirke til at nå målet, og Green Key er en af måderne.  Horesta har fået godkendt en strategi, før Mette Frederiksen inviterede, hvor vi sætter nogle ambitiøse mål for branchen. Både hvad vi som Horesta skal gøre, men også hvad branchen kan være med til at gøre. Vi sætter barren højt.”

Hvis vi skal se på regeringens målsætning om 70 % CO2 reduktion i 2030, kan man så sige noget om hvor tæt Green Key ordningen bringer en virksomhed til at nå dette mål?

“Der er ikke data, der kan vise det. I forbindelse med den omtalte strategi, der bliver lanceret på vores årsdag d. 14. november, vil vi prøve at finde tal så, vi i fremtiden kan blive bedre til at måle på det og vise fremdriften i det,” siger Mikal Holt Jensen.

Da regeringen præsenterede sin 70/30 målsætning, blev det fra nogen sider pointeret, at det ikke kunne ske, hvis vi samtidig vækstede. Vi kan ikke vækste os til klimareduktion, vi er nødt til at have færre gæster, færre flyrejser osv.

“Turisme er i vækst på verdensplan, og vi kan ikke stoppe denne vækst. Vi kan gøre den mere bæredygtig,” slutter Mikal Holt Jensen.