Holmegaard Værk går mod strømmen

Holmegaard Værk slår dørene op den 30. maj 2020. (Foto: Museum SydøstDanmark)

TEMA: DE NYE ATTRAKTIONER: I disse år åbner en række nye markante attraktioner rundt om i landet. Turisme.nu sætter fokus på de udfordringer, de nye attraktioner har haft undervejs, hvilke markeds- og konkurrentanalyser, der ligger bag, og hvad der gør det nye sted helt unikt. Den 30. maj åbner Holmegaard Værk ved Næstved og Turisme.nu har talt med direktør Keld Møller Hansen om tankerne bag den nye attraktion og tendenserne i museumsverdenen lige nu.

Af Lars Nielsen, Turisme.nu

(NOTE: Artiklen er opdateret med ny åbningsdato: 30. maj 2020)

Når man ankommer til Holmegaard Værk, støder man først på det, der kaldes Glasbyen. Glasbyen opstod omkring selve fabrikken, dengang man producerede glas.

Dette kulturmiljø med gamle flotte bygninger er bevaret.

Efter Glasbyen når gæsterne frem til selve fabrikken, hvor en stor åben plads omkranses af en restaurant, et glasdesignværksted, et grafisk værksted som arbejder med gamle teknikker og en talentskole, som uddanner unge designere. Publikum har adgang til værkstederne. Herefter møder man museumsværterne, køber billet og får adgang til udstillingerne.

Med stor respekt for historien er udstillingerne bygget op om kernen i det internationalt anerkendte glasværk. Værkstederne og ovnene står, som de blev forladt i 2008. Som hjertet i Holmegaard Værk har de bevaret deres status som glasværkets kerne. (Foto: Museum SydøstDanmark)

Har I en ide om hvor lang tid man bruger på udstillingen og hvor mange er der plads til ad gangen?

“Holmegaard er på størrelse med Mosgaard ved Århus. Du kan tilbringe timer her, hvis du skal give hver eneste udstilling opmærksomhed. Du kan også gå hurtigt igennem, hvis du fokuserer på en enkelt udstilling eller to. Vi håber da, der opstår korte køer, men der er plads til så mange, at jeg ikke tror, det kommer til at ske,” fortæller Keld Møller Hansen, direktør i Museum SydøstDanmark, der står bag Holmegaard Værk.

Ovnene står, som de blev forladt i 2008. (Foto: Museum SydøstDanmark)

Hvor mange besøgende budgetterer I med?

“Vi har konservativt regnet med mellem 60- og 80.000 besøgende, og det er ikke særlig mange. Vi har gjort det for at være sikre og blive glædelig overraskede. Da Holmegaard Experience var her, havde de 120.000-150.000 besøgende,” siger Keld Møller Hansen.

Der er måske nogen, der husker Holmegaard Experience, så hvordan skiller jeres brug af Holmegaard sig ud fra det, der skete dengang?

“Da Steen Gude drev Holmegaard Experience , eksisterede glasfabrikken stadig. Den er der ikke længere, og det er en mangel, men til gengæld havde man ikke udstillinger eller værksteder, som vi har. Der var et Outlet herude, og der var chokoladehus og bolchehus osv. Det har vi ikke. Vi har restaurant og cafe,” fortæller Keld Møller Hansen.

Gamle industri er grundfortællingen

Den første udstilling man møder, handler om den gamle industri, der er grundfortællingen herude.

Man går ind i det gamle glasværk, og med det samme bliver man mødt af en buldren fra den tændte glasovn.

Artiklen fortsætter under fotoet

36-årige Bjørn Friborg er hyttemester på Holmegaard Værk. Han kommer fra et job som leder af The Glass Factory, Boda i Sverige og er vendt hjem til Danmark for at lede værkstedet på det nye museum og oplevelsescenter.
Foto: Hans Runesson

Glasovnen er hjertet i fabrikken, og hjertet slår igen herinde. Ved glasovnen er glaspustere og designere i gang med arbejdet. Med mellemrum opføres et glasshow for publikum.

”Vores målgrupper er de kulturinteresserede voksne, børnefamilier, og det man kunne kalde vennepar, der skal ud og have en god oplevelse. Værkstederne og glasshowet er særlig målrettet børn, og vi har flere oplevelser rettet mod børn, end vi plejer på vores museer,” siger Keld Møller Hansen.

Fornem en glasarbejders hverdag

Derefter kan man bevæge sig videre via et boardwalk gennem industriudstillingen, der giver en fornemmelse af, hvordan det var at arbejde i fabrikken i gamle dage.

Det gøres bl.a. ved en række podcasts, som man får adgang til, når man har købt sin billet. Man kan høre dem undervejs, og samtidig se billeder som relaterer sig til podcasts, så når man f.eks hører om glasværksarbejderen, der hed ‘Tørven’, og hvordan han havde det, kan man både se det og høre det.

Artiklen fortsætter under fotoet

Den første maler på Holmegaard Glasværk er W.F. Gross. Han kommer til værket i 1847 fra det nuværende Tjekkiet, ligesom en række andre arbejdere i den periode. Hans arbejde består primært i at male etiketter på apotekerflasker, men i et bevaret katalog fra 1853 kan man se, at han også får lov til at slå sig lidt løs med blomsterranker. I anledning af glasværkets 25-års jubilæum i 1850 maler han en flaske, som takket være en trofast samler er bevaret og findes i den store prøvesamling.
Foto: Emilia Therese/Museum Sydøstdanmark

Hvilken rolle kommer teknologien til at spille på Holmegaard?

“Her på stedet skjuler vi teknologien. Der ligger teknologi bag alt, men du kan ikke trykke på knapper, og dermed selv bestemme, hvad der sker. Den ligger bag det, du ser, og den gør, at du tror, at fabrikken stadig er i gang. Vi gør en dyd ud af at skjule teknologien, og alt det vi blev kritiseret for på Køge Museum og på Borgcenteret, nemlig, at der var alt for få genstande udstillet, det gør vi op med her.”

Er det en ny udstillingstendens i museumsverdenen?

“Nej, det er det ikke. Vi går mod strømmen,” siger Keld Møller Hansen.

“Det, der er tendensen i museumsverdenen lige nu, er det vi gjorde på Borgcenteret og på Køge Museum. Nationalmuseet har sagt, at de kun skal udstille få genstande som fortæller en historie. Vi gør det modsatte og propper udstillingen med genstande. Vi bruger genstandene som en iscenesættelse, når man går rundt blandt 6.000 stykker Kähler keramik, som er millioner værd.”

500 genstande frit fremme på bordet

Derefter kommer man til et 30 meter langt bord, hvor der udstilles glas fra Holmegaard og keramik fra Kähler. Det er en kronologisk opstilling med forskellige nedslag af virksomhedernes 200-årige historie.

På bordet står 500 genstande, ikke bag glas eller i montrer, men frit fremme.

Herfra kan man bevæge sig ind i to værksteder. Et hvor både voksne men måske især børn kan prøve at arbejde med keramik, og et hvor man kan prøve at arbejde med glas under kyndig vejledning af to værkstedsledere.

Efter værkstederne når man til endnu et stort rum hvor 42.000 glas udstilles på en reol, der er 7 meter høj og 40 meter lang.

Thor og Midgaardsormen, ca. 1893
Foto: Emilia Therese/Museum Sydøstdanmark

Det er en overvældende oplevelse – Holmegaards svar på Skovtårnet. Alt ser skrøbeligt ud, kan det virkelig holde? Reolen står op mod en glasrude, så der kommer et fantastisk lysspil i glassene på reolen. Igen kan man komme helt tæt på og næsten røre ved genstandene.

Når man løsriver sig fra glasreolen, møder man en udstilling som kaldes ‘10.000 års kreativitet’. Her udstilles kunsthåndværk og design fra museets samlinger. Den første udstilling viser jægerstenalderens kreativitet.

Jægerstenalderens kreativitet er valgt fordi, man har udgravet stenalderbopladser i mosen, der ligger ved siden af Holmegaard. Mosen er årsagen til at glasværket ligger her, fordi man kunne bruge tørv fra mosen som brændsel.

Per Steen Hebsgaard har været glarmesteren, der sammen med danske kunstnere, som Per Kirkeby, Bjørn Nørgaard og Erik A. Frandsen, har lavet glasmosaikker til kirker og bygninger rundt i landet. Hans værker udstilles i et rum, der er næsten 1.000 m2 stort.

Sluttelig rummer Holmegaard en stor multisal på 700 m2, der kan bruges til internationale særudstillinger, til store designmarkeder, og den kan også bruges til koncerter. Det er en bedst sikrede sal i Danmark, så den kan rumme selv de mest værdifulde udstillinger.

Vi går mod strømmen!

Hvordan ser du på konkurrencesituationen i attraktionsverdenen? I har BonBon- Land, Skovtårnet, Gavnø Slot og Destination Gisselfeld tæt på jer?

“Jo flere bagere i gaden, jo bedre! Sammen med dem, du nævner, skaber vi en attraktionsdestination.”

Er der ikke en grænse for, hvor meget gæsterne orker at opleve?

Blå, natblå og grøn serie
Jacob E. Bang, ca. 1960

Foto: Emilia Therese/Museum Sydøstdanmark

“Der er en grænse for den enkelte attraktion, men det handler om, hvor gode de er til at forny sig. Vi har lavet analyser af publikumsgrundlag inden for en radius på 100 kilometer, og kan se, at der er mange mennesker inden for den radius, selvom vi ikke har et sommerhusklientel som på Vestkysten. I min verden vil det perfekte være, at i et område som det her omkring Næstved og Faxe, skaber man en destination i kraft af de oplevelser, der er. Derfor vender du tilbage for at se Skovtårnet det ene år, og Holmegaard det andet. Man ved, at de oplevelser findes i dette område.

Der vil altid være en kannibalisering, når noget nyt starter. Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg led under at Tirpitz åbnede, men måske trængte Fiskeri- og Søfartsmuseet til et ’wake up call’? I Berlin har man en museums-ø, som virker, fordi der er proppet med attraktioner. Vi ved jo ikke, om det er sådan her, men vi håber og tror det.”

Arbejder I tæt sammen med de øvrige attraktioner på egnen?

“Vi er i dialog og ønsker at markedsføres os sammen, men det er ikke realiseret endnu. Vi skal skabe en destination sammen mere end være konkurrenter.”

I har budgetteret med en driftsindtægt på 18 mio. kr. og med 60.000 betalende gæster, hvordan hænger det sammen?

“I forhold til andre attraktioner er vi jo et statsanerkendt museum, så der er for ca. 4-5 mio. kr. offentlig finansiering til den del, det er at være et statsanerkendt museum og til løsningen af de opgaver, der følger med. Vores budgetterede billetindtægt er på ca. 7 mio. og derudover har vi indtægter på vores værksteder, udlejning af glasovne, konferencer, møder, sponsorater, designbutik, café og restaurant.

“Grundtanken herude er, at vi vil mere end at fortælle historier,” siger Keld Møller Hansen, direktør i Museum SydøstDanmark, der står bag Holmegaard Værk. (Foto: Lars Bo Axelholm)

Vi vil mere end fortælle historier!

Hvordan er ideen om, at Museum SydøstDanmark skal genåbne Holmegaard, opstået?

“Historien er, at fabrikken og lokalerne står og forfalder, og 2013-14 er vi herude sammen med Næstved Kommune. Vi er enige om, at der er for dårligt, at det, der er Danmarks første og sidste glasværk, forfalder, og at det ikke skal have lov at ske. Så går vi i gang med at projektere. Det er jo en kerneopgave for et museum. Det er kulturarv, kulturmiljø, og derfor går vi ind i det som museum.

Grundtanken herude er, at vi vil mere end bare fortælle historier. Vi ser muligheden for læring, og læringen herude er den æstetisk/praktiske læring, håndens og åndens arbejde, som vi virkelig kan dyrke her på stedet. Vi finder ud af, at vi kan være med til at præge designudviklingen indenfor glas og keramik design. Glasdesignere kommer til Holmegaard for at blive inspireret af de gamle glas, vi har, så de kan producere nye. Og det sker.

Det er et museum, der tiltrækker kunsthåndværkere, vi får et grafisk værksted, vi får en talentskole så for en gangs skyld, kan vi som museum virkelig gøre en forskel som er til at forstå,” siger museumsdirektøren.

Kan publikum opleve det grafiske værksted, kunsthåndværkernes værksteder og talentskolen?

“Ja, publikum kan se og opleve processen. Og det er det særlige ved dette sted. Ved vores glasshow bliver der produceret rigtige glas, som sælges. Vi har en aftale med Rosendahl, Danmarks største glasfabrikant, som lægger en mindre del af deres designproduktion her. Det er ikke kun for formidlingens skyld. Vi producerer også.”

Hvem bestemmer, hvad der er en god oplevelse?

Når man nu får en idé, som I har fået på Holmegaard eller man vil lave et oplevelsessted for den vilde natur på Jyllands Vestkyst, er det vel de fonde, der vælger at finansiere projekterne, der afgør, om det er en god idé? Er det rigtigt at sige, at hvis man finder pengene, er ideen god, og hvis man ikke finder penge, er ideen dårlig?

“Nej, det er jeg ikke enig i. Hvis det virkelig er den gode idé, er der ingen fonde, der vil sige nej til det.”

Det er vel ikke objektivt, om det er en god idé?

“Jo, serverer du noget som er uomtvisteligt en god idé, bliver det også til noget. Vi fik penge fra Realdania, fordi vi her gør dét, som Realdania er sat i verden for, nemlig at bevare gamle kulturmiljøer, og en vikingeborg som Borgring, der er potentiel UNESCO-verdenskulturarv, er f.eks. heller ikke til at komme uden om.

Fondene er bestemt kvalificerede til at afgøre, hvad der er kvalitet for de får så mange ansøgninger. Jeg synes, de behandler ansøgninger retfærdigt, og de rammer plet med deres donationer.

De fleste fonde er alment nyttige fonde, og det ligger dybt i deres DNA, at de støtter projekter der danner os, giver læring og fælleskaber. Så en klog ansøgning taler ind i den almene dannelse,” fortæller Keld Møller Hansen.

Du nævnte, at i har en udstilling med stenalderfund fra mosen, der ligger her. Kan man komme ud til mosen?

“Mosen er i dag offentlig tilgængelig, så den kan alle bevæge sig i.Vi har koncentreret os om fabrikken og glasbyen, og i fase 2 skal vi sammen med Holmegaard Gods finde ud af hvordan, vi kan aktivere mosen.”

Graver I stadig i mosen?

“Nej det gør vi ikke, men vi håber, vi kan gøre det på et senere tidspunkt,” slutter Keld Møller Hansen.

One comment

  1. Verner Hansen

    Jeg skal for god ordens skyld gøre opmærksom på, stedet hed “Holmegaard Entertainment” i Steen Gude tiden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *