Home / Temaer / Tema: Vækst eller bæredygtighed / HORESTA: “Vi skal tjene penge, før vi kan investere i bæredygtighed … “

HORESTA: “Vi skal tjene penge, før vi kan investere i bæredygtighed … “

Kirsten 1024x683   HORESTA: "Vi skal tjene penge, før vi kan investere i bæredygtighed ... " tema-vaekst-eller-baeredygtighed HORESTA: "Vi skal tjene penge, før vi kan investere i bæredygtighed ... "
Hvordan skal dansk turisme opnå både vækst og medvirke til den nye regerings mål om en 70%-reduktion af CO2-udledningen? Det undersøger Turisme.nu’s Lars Nielsen i en ny artikelserie. Første artikel er med Horestas politiske direktør Kirsten Munch Andersen. (Foto: Horesta)

Statsminister Mette Frederiksen har inviteret erhvervslivet til samarbejde for at nå en 70% reduktion af CO2-udledningen inden 2030. Men hvordan harmonerer den plan med målet om vækst i turismen? Det undersøger Turisme.nu i en ny artikelserie.

Af Lars Nielsen

Da Danmarks statsminister Mette Frederiksen på Dansk Industris topmøde den 16. september både roste dansk erhvervslivs klimaindsats og inviterede til branchemøder om den kommende klimalov, skete det med understregning af, at den grønne omstilling skal være til gavn for virksomhederne og skabe vækst, og at uligheden i samfundet ikke må stige.

Horestas direktør Katia K. Østergaard kvitterede for invitationen med at understrege, at netop Horestas medlemmer har mange års erfaring med klimavenlig og bæredygtighed virksomhedsdrift.

Turisme.nu har på den baggrund talt med med Horestas politiske direktør, Kirsten Munch Andersen, om hvor tæt på regeringens mål for 70% reduktion af CO2, Horestas virksomheder egentlig er:

”Det kan vi endnu ikke svare præcist på,” siger Kirsten Munch Andersen,

”Der findes ikke en opgørelse over de enkelte brancher, der viser, hvad vi skal måles på, og hvad vi skal bidrage med. Vores søsterorganisation NHO Reiseliv har fået lavet et klimaregnskab for den norske rejselivsbranche, men en sådan findes endnu ikke i Danmark,” siger hun.

Virksomhederne er nødt til at tjene penge for at kunne investere i bæredygtighed.

Kirsten Munch Andersen, politisk direktør, Horesta

“Og regeringens mål er alene en CO2-reduktion og den klimamæssige bæredygtighed, men vi skal huske, at afsættet er FNs 17 verdensmål for bæredygtig udvikling i sin helhed. Branchens virksomheder arbejder i stigende grad med klimamæssige mål, men vi bidrager som erhverv også med stedbundne arbejdspladser, der skaber vækst i alle dele af landet, og jobmuligheder for bl.a. flygtninge og ledige. Det er med til at skabe økonomisk og social bæredygtighed.”

Kan man efter jeres mening vækste sig til klimaforbedringer?

”I vores branche har man gennem mange år haft fokus på at minimere madspild i restauranter og på hoteller, at mindske brug af plast, optimere forbrug og genanvendelse og mange andre tiltag, der grundlæggende er sund fornuft og som samtidig påvirker virksomhedens økonomi positivt. Green Key ordningen som er ‘opfundet’ i Danmark, og som nu findes i ca. 60 lande har længe haft fokus på klimamæssig bæredygtighed, så vi har kunnet vækste, samtidig med at vi er opmærksomme på vores klimaaftryk. Så vækst og bæredygtighed kan sagtens gå hånd i hånd, og kort sagt mener vi, at vi skal rejse klogere, men ikke nødvendigvis mindre.”

Men der skal vel stadig investeringer til:

”Ja, uden tvivl. Det er også derfor, Katia K Østergaard i sin blog beder om at man ikke straffer dem, der går forrest. Virksomhederne er nødt til at tjene penge for at kunne investere i bæredygtighed. Vi er ikke i tvivl om, at villigheden er tilstede blandt vores medlemmer. Så i stedet for eksempelvis at tale om flyskam og indføre flyafgifter, bør man bakke flybranchen op i deres ambitiøse mål for at skabe klimaforbedringer med nye fly, nye brændstoffer osv. Vi mener ikke, at lægge afgifter på flyrejser eller på andre erhverv, der har lavet en forpligtende plan for klimareduktioner, er den rigtige vej at gå,” siger Kirsten Munch Andersen.

Der kan vel være et konkurrenceparameter i at være klimabevidst?

”At være klimavenlig er at tage vare på gæsten. Det er også godt for de ansatte, der med stolthed kan se sig selv som ansatte på en virksomhed, der tager vare på vores klode. På sigt vil det nok også være en konkurrenceparameter i forhold til udenlandske gæster, men hvor klimabevidstheden i Danmark er kommet bragende det sidste halve års tid, er der ikke sket det samme i de lande, vi sammenligner os med. Men det håber vi kommer, ” slutter Kirsten Munch Andersen.

TEMA: Dansk turisme fanget mellem vækstmål og CO2-reduktioner.

Den forrige regering opsatte i 2016 en række vækstmål for dansk turisme:

Dansk turisme skal opnå en vækst på en tredjedel i antallet af turismeovernatninger, svarende til op mod 17 mio. flere overnatninger i forhold til 2015.

Turismeomsætningen skal nå 140 mia. kr., svarende til en vækst på ca. 45 mia. kr. i forhold til 2014. De udenlandske turister skal være mindst lige så tilfredse med ferieoplevelsen i Danmark som gennemsnittet for Nordeuropa.

Den nye socialdemokratiske regering har til gengæld formuleret et mål om at nå 70% reduktion i C02-udledningen inden 2030, og statsminister Mette Frederiksen har i september 2019 inviteret alle brancher til drøftelser for at nå målet.

Men hvad betyder de to modstridende mål for aktørerne i dansk turisme? Og allervigtigst: Hvordan kan vi forene vækstmålet med CO2-reduktion? Det undersøger Turisme.nu i en ny artikelserie.