Home / featured / Hvem løber med millionerne?

Hvem løber med millionerne?

Den såkaldte Destinationsudviklingspulje er nu åben for ansøgninger. (Arkivfoto: Jordan Rowland/Unsplash))

De danske destinationsselskaber skal nu i gang med at kæmpe om en pulje på 40 millioner kroner, hvis de vil have penge til netop deres projekter. Kampen står om millionerne i den såkaldte Destinationsudviklingspulje. Udfordringen er, at det kun er ’stærke og attraktive destinationsselskaber’, der kan søge pengene.

Af Lars Nielsen

Dansk turisme er udsat for stor international konkurrence.

For at imødegå konkurrencen har man netop lanceret den såkaldte ’destinationsudviklingspulje’, som forvaltes af Dansk Erhvervsfremmebestyrelse.

Der er i alt 50 millioner kroner i puljen, der er øremærket lokal og tværgående turismeudvikling, hvoraf de 40 mio. kr. er forbeholdt destinationsselskaber og 10 mio. kan søges af en bredere aktørkreds.

Det er dog ikke alle destinationsselskaber, der får adgang til puljen.

Kun de såkaldt ’stærke destinationsselskaber’ eller som det hedder i annonceringsmaterialet ’stærke og attraktive destinationer’ kan søge de 40. mio. kr., og midlerne skal støtte projekter indenfor rammerne af den nationale strategi for dansk turisme.

Projekterne skal ligge inden for 3 indsatsområder:

-Stærke og attraktive destinationer.

-Kvalitetsoplevelser til turisterne.

-Effektiv markedsføring.

Et stærkt og attraktivt turismedestinationsselskab skal ifølge annonceringsmaterialet præstere på følgende punkter:

-Sammenhængende geografi – det vil sige at selskabet dækker mere end én kommune.

-En kritisk masse af turister i form af kommercielle overnatninger og/eller samlet turismeomsætning.

-Kommunal basisfinansiering på et vist niveau.

-Specialiserede kompetencer blandt medarbejderne.

Spørgsmålet er så, hvordan Dansk Erhvervsfremmestyrelse vil udvælge de destinationer og projekter, der skal have del i puljen?

Lasse Bilstrup, specialkonsulent i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. (Foto: Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse)
Lasse Bilstrup, specialkonsulent i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. (Foto: Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse)

”Vores vurdering følger den gængse måde, man gør det på. Ud fra de offentliggjorte udvælgelseskriterier går man ind og giver point, og det er klart, at der kan være noget ’ikke-objektivt’ i sådan en proces. Når man ikke har kvantificerbare kriterier, vil der være et niveau af kvalitativ vurdering,” fortæller Lasse Bilstrup, der er specialkonsulent i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Jeg forstår, der vil være en vurdering af indholdet i projektet. Hvordan vurderer I, om man er et stærkt og attraktivt destinationsselskab, når man skal opfylde nogle krav, der tidligere var specificerede, men nu blot er rammer.

Der kan vel være ansøgere, der bliver udelukket på forhånd, fordi de ikke vurderes at være et stærkt destinationsselskab?

”Det er rigtigt, at der har været nogle tal i KL’s drøftelse med Erhvervsministeriet, men de indgår ikke i de aftalte rammer,” forklarer Lasse Bilstrup.

“Man skal dog stadig leve op til hensynet om som organisation og destination at have kritisk masse. Vi vil kigge på den konkrete ansøgning, herunder ansøgers egen konkrete vurdering af, om de lever op til de aftalte rammer, og om de er i stand til at drive, udvikle og have ansvar for et område.”

HVIS DU SYNES OM VORES ARTIKLER, SÅ KLIK PÅ DETTE LINK OG BLIV VEN MED TURISME.NU PÅ FACEBOOK

LÆS OGSÅ: Blogindlæg: De fordømte pejlemærker

Konkret vurdering afgør sagen

Man kan vel forestille sig, at der kommer flere ansøgere, end der er penge til. Og det betyder, at I skal vurdere på projektets kvalitet og på, om nogle ansøgere tages ud af feltet på forhånd, fordi de ikke er stærke destinationsselskaber. Det er den sidste vurdering, der er interessant i denne sammenhæng.

”Destinationsudviklingspuljen kan kun søges af destinationsselskaber, og vi vil naturligvis vurdere, om ansøgere er et destinationsselskab. Det vil komme an på en konkret vurdering af, om man lever op til kriterierne,” siger Lasse Bilstrup.

“Det kan være, der er ansøgere, der ikke har specielt stor volumen i overnatninger, men som så til gengæld har en høj omsætning osv. Det vil komme an på en konkret vurdering af den enkelte ansøgning. Når der bliver givet afslag på en ansøgning, vil der komme en skriftlig begrundelse, så man vil få at vide, hvorfor man ikke får midler,” slutter Lasse Bilstrup.

Ansøgningsfristen er d. 17. april 2019. Ansøgninger forventes behandlet d. 26. juni 2019.

FAKTABOKS: KL’S PEJLEMÆRKER

I efteråret 2018 spillede KL ud med en række pejlemærker for de nye destinationer. De blev præsenteret, men de var i øvrigt hemmelige. Efterfølgende blev de refereret som:

En stærk destination skal dække et område med mindst 1-1,5 mio. overnatninger, samlet omsætning på 2,5-3,5 mia. kr, kommunal basisfinansiering på mindst 9-11. mio. kr.

Efterfølgende er der fra KL’s side meldt en ramme ud for implementering af den politiske aftale mellem regeringen og KL på turismeområdet:

1. Sammenhængende geografi: Et destinationsselskab skal dække et afgrænset og sammenhængende geografisk område, der består af mere end én kommune.

2. Kritisk masse af turister: Et destinationsselskab skal have et vist minimumsniveau af kommercielle overnatninger og/eller samlet turismeomsætning.

3. Kommunal basisfinansiering: Et destinationsselskab skal have et vist minimumsniveau af kommunal basisfinansiering årligt (eksklusiv projektmidler).

4. Ansvar for den lokale turismefremmeindsats: Et destinationsselskab skal have det overordnede ansvar for destinationsudvikling i området og være den operatør, der varetager den lokale turismefremmeindsats i de deltagende kommuner.

5. Specialiserede kompetencer. Et destinationsselskab skal have specialiserede kompetencer indenfor bl.a. strategisk destinationsudvikling, produkt- og forretningsudvikling samt markedsføring og gæsteservice.