Hvordan undgår vi, at turismen bliver ‘ond’ ?

Overturisme har været på dagsordenen i både Barcelona, Venedig og Rom. Men det nye er, at også steder, der tidligere måtte kæmpe hårdt for turisterne, nu oplever et stort og uønsket rykind.
Overturisme har været på dagsordenen i både Barcelona, Venedig og Rom. Men det nye er, at også steder, der tidligere måtte kæmpe hårdt for turisterne, nu oplever et stort og uønsket rykind.

BLOG: De nye tendenser med en voksende middelklasse, der kan og vil rejse for at ‘spilde tiden’, stiller helt nye krav til styring og håndtering af dansk turisme. Tiden må nu være mere end moden til, at kommunerne gør alvor af at få lavet ‘sammenhængende turistpolitiske redegørelser’, der tager den langsigtede globale turisme udvikling alvorligt i et bæredygtigt perspektiv.

Af Peter Kvistgaard, turisme- og oplevelsesforsker, Ph.D.

Diskussionen om ‘overturisme’ raser over hele verden, og der er mange skræmmeeksempler at tage frem. Tilsyneladende bliver der blot flere og flere eksempler, som tiden går, og efterhånden som der kommer flere og flere mennesker ind i den såkaldte middelklasse.

UNWTO og mange flere mener at have belæg for at sige, at det netop er den voksende middelklasse, der udgør en af de væsentligste årsager til og forklaringer på den stigende rejselyst – sammen med teknologiske landvindinger samt globale turismepolitiske beslutninger om at gøre rejser let tilgængelige og tilmed til relativt lave priser.

Peter Kvistgaard, turisme- og oplevelsesforsker, Ph.D. (Foto: Tove Koch)
Peter Kvistgaard, turisme- og oplevelsesforsker, Ph.D. (Foto: Tove Koch)

Trykket stiger således på mange af de velkendte steder som Venedig, Barcelona, Rom med videre.

Disse kendte storbyer er ikke overraskende blandt de steder, som man gerne rejser til. Det nye er imidlertid, at det ikke længere blot er på disse steder, at presset stiger.

Det stiger også mange andre steder, der tidligere har kæmpet en brav kamp for at tiltrække turister.

Nu er det som om, det hele er vendt lidt på hovedet. Som om det ikke længere er en slet så hård kamp at tiltrække turister. Det virker nærmest som om, de kommer af sig selv – og nu i større antal og på flere tidspunkter af året end hidtil set.

I turismens ‘gamle dage’ var det kun eliten, det var forundt at rejse ud på ‘the grand tour og blive klogere på sig selv og verden. Nu er det alle og enhver, der kan rejse ud og forhåbentlig blive lidt klogere på sig selv og verden.

Trængsel foran Mona Lisa.

1,5 milliarder turister om året

I 2019 registrerede UNWTO 1,5 mia. ankomster på verdensplan, og der blev registreret en 4% stigning i forhold til 2018.

Turismen vokser globalt set mere end verdensøkonomien. UNWTO anslår, at der også i 2020 vil være en global vækst i turismen på 4%.

1.5 billion international tourist arrivals were recorded in 2019, globally. A 4% increase on the previous year which is also forecast for 2020, confirming tourism as a leading and resilient economic sector, especially in view of current uncertainties. By the same token, this call for such growth to be managed responsibly so as to best seize the opportunities tourism can generate for communities around the world (UNWTO, 2020)

Det er blevet muligt at rejse og endda uden, at der er tale om conspicous consumption, som Veblen skrev om helt tilbage i 1899. Dengang var det kun de rige, der kunne tillade sig at ”spilde tiden på tant og fjas og rejser”. Dengang beskrev Veblen de riges skønne spild af tid som et moderne fænomen, der lå langt fra langt de fleste menneskers liv.

Nye krav til dansk turisme

De nye tendenser med en voksende middelklasse, der kan og vil rejse for at ‘spilde tiden’, stiller helt nye krav til styring og håndtering af dansk turisme.

Indtil nu har dansk turisme arbejdet benhårdt på at tiltrække turister fra primært nærmarkederne men også fra lande længere væk som Kina og USA.

Krydstogtturismen har skabt stor debat i Norge og også i Danmark dukker debatten jævnligt op: Om krydstogtgæsterne bidrager til lokalsamfundet eller ej. (Arkivfoto)

Spørgsmålet er imidlertid, hvem der skal påtage sig denne nye og svære opgave at skifte fra udelukkende at tiltrække turister til faktisk at skulle beslutte sig for, hvor mange, hvornår, hvem og hvor henne?

Ser man på, hvordan dansk turisme er organiseret, kunne det være fristende at pege på Det Nationale Turismeforum / Erhvervsministeriet og sige, at det må de tage sig af.

Det ville imidlertid være en fejlslutning, da disse organer intet har med den konkrete udmøntning af turismen at gøre.

De kan dog hjælpe med at se nærmere på det hidtidige paradigme, hvor der har været et klart og tydeligt fokus på kvantitative mål – altså at flere turister nødvendigvis bare er bedre.

De nye tendenser med en voksende middelklasse, der kan og vil rejse for at 'spilde tiden', stiller helt nye krav til styring og håndtering af dansk turisme
Færøerne er et af de rejsemål, der forsøger at finde en balance mellem turisme og overturisme. Kampagnen med at ‘lukke ned for vedligeholdelse’ skabte stor bevågenhed om øerne. (Foto: VisitFærøerne)

De rigtige turister på de rigtige tidspunkter

Men måske er flere turister bare ikke bedre. Måske handler det snarere om, at de rigtige turister på de rigtige tidspunkter og de rigtige steder faktisk er en mere farbar vej. Især i et bæredygtighedsperspektiv.

I Planloven er der faktisk allerede et meget væsentligt redskab, der bliver udnyttet alt for dårligt i forhold til at styre turismeudviklingen.

I Planloven bruges formuleringen ‘sammenhængende turistpolitiske overvejelser’ – eksempelvis i §4a og §5. I en turismepolitisk optik med fokus på styring og management af de mange turister synes Planlovens krav om ‘sammenhængende turistpolitiske overvejelser’ at være et endnu langt fra udtømt instrument.

Det er påstanden her, at langt de fleste kommuner, der har eller ønsker sig turismeudvikling, i for lang tid har haft fokus på at skabe muligheder for at tiltrække flere turister hele året frem for for alvor at se nærmere på, hvad formålet med turismen skulle være – helt præcist.

Den Kinesiske Mur er et populært udflugtsmål.

Hvorfor vil vi have turisme? Hvor vil vi have turisterne? Hvordan får vi lavet en fornuftig balance mellem turister og lokale, så der ikke skabes irritation blandt de lokale? Hvordan styrer vi turisternes adfærd bedst muligt gennem direkte (skiltning) og indirekte (nudging) styring?

Ikke vækst for enhver pris

Kommunerne er netop nu i gang med at etablere destinationsselskaber rundt omkring i landet. Denne situation er en oplagt mulighed for både kommunerne og de nye destinationsselskaber til at se meget nærmere på, hvad ”sammenhængende turistpolitiske overvejelser” rent faktisk betyder og kan betyde for det enkelte område.

Det nye må være, at ‘sammenhængende turistpolitiske overvejelser’ ikke længere blot betyder flere, eller at det er nok at lave en turismestrategi, der ikke gør meget andet end at fortælle, at der skal flere turister til.

Tiden må nu være mere end moden til, at kommunerne gør alvor af at få lavet ”sammenhængende turistpolitiske redegørelser”, der tager den langsigtede globale turisme udvikling alvorligt i et bæredygtigt perspektiv.

Peter Kvistgaard

Danmark har trods alt haft organiseret turisme siden 1889, og med den stigende professionalisering der sker blandt både private og offentlige aktører, må kommunerne gøre langt mere ud af at få produceret andet og mere end strategier, der tiltrækker turister og udvikler turismen.

Brug for sammenhængende planer

Vækstprojekter langs den jyske vestkyst er rigtig fine, men de har ofte ét overordnet fokus, nemlig vækst.

De “sammenhængende turistpolitiske overvejelser” skal andet og mere. De skal koble politik, planlægning, sted, livskvalitet for de lokale, kultur, traditioner og meget mere sammen i klare ønsker og behovsanalyser i forhold til, hvordan turismen skal udvikle sig, så turismen ikke ødelægger.

Det er nemlig en side af turismen, som ikke mange ønsker at tale om. Turismen er en formidabel forandringsagent på både godt og ondt. Det gode skal nok komme, men det kræver mod, styring og management at sikre, at turismen ikke bliver ‘ond’. Det kan ‘sammenhængende turistpolitiske overvejelser’ være med til at sikre.