Hvorfor fortæller vi ikke flere hverdagshistorier om vores dygtige medarbejdere?

Casper Isaksson, tidligere Hotel Operations Manager, LEGOLAND Hotel & Konference.

BLOG: Personalemangel i hotel og restaurationsbranchen er ikke nogen nyhed. Problemet er simpelthen overalt – og det bliver ikke bedre med stigende turisme og flere hoteller og restauranter på vej. Koger man tingene sammen, står vi med en imageudfordring og en historie, der skal fortælles om, hvordan det er at være ansat på et hotel, i en restaurant eller i et køkken. Om hvad medarbejderne oplever, bidrager med og i høj grad bidrager til. Nemlig at skabe glæde i andre menneskers liv.

Blogindlæg af Casper Isaksson, tidligere Hotel Operations Manager, LEGOLAND Hotel & Konference.

Personalemangel i hotel og restaurant branchen er ikke nogen nyhed. Men det er alligevel et emne der dukker op i mit feed, både på LinkedIn og Facebook og både på engelsk, dansk og tysk.

Problemet er simpelthen overalt – og det bliver ikke bedre med stigende turisme og flere hoteller og restauranter på vej.

Da hoteldirektør Peder J. Madsen fra Hotel Koldingfjord for et stykke tid siden skrev et længere indlæg med titlen ‘Hvordan får man fat på en tjener?’ (På Linkedin, red.) fik det mig til at tænke på, hvad de danske hoteller og restauranter gør for at tiltrække kandidater og gøre jobbet attraktivt?  

For spørgsmålet er virkelig relevant og det bliver ikke nemmere i fremtiden.

Fordomme, dårlige arbejdsforhold, u-attraktive arbejdstider og lønforhold spiller alle ind, når det kommer til fravalg – og der kan skrives meget om især de to første.  

Det vil jeg ikke bruge min tid på, for er man ikke kommet videre, er det jeg skriver, ikke relevant. Man er nødt til at indse, at man kun kommer fremad, ved at bidrage med et positivt og troværdig arbejdsmiljø, hvor der ikke er mulighed for, at deødelægger det for de mange.

Men det er ikke kun interne forhold, der har gjort det svært at rekruttere.

Der har i årevis værre større fokus på andre erhvervsuddannelser – og prestigen i at kunne kalde sig tjener, kok eller receptionist, har aldrig været ret stor i samfundet – og er det stadig ikke i dag.

Men i en tid, hvor følelser, mening og at gøre en forskel i høj grad er udslagsgivende for et karrierevalg, burde vi være bedre til at tiltrække arbejdskraft.

CASPER ISAKSSON

Men i en tid, hvor følelser, mening og at gøre en forskel i høj grad er udslagsgivende for et karrierevalg, burde vi være bedre til at tiltrække arbejdskraft.

Det er svært at finde en branche, hvor der er større mulighed for at præge andre mennesker, hvor anerkendelsen og feedback er direkte og gerne kommer med det samme, og hvor mulighederne for at skabe relationer konstant er til stede.

Den historie er bare ikke fortalt særlig godt.

Den gode historie skal ud

Koger man tingene sammen, står man med en imageudfordring og en historie, der skal fortælles om, hvordan det er at være ansat på et hotel, i en restaurant eller i et køkken. Om hvad medarbejderne oplever, bidrager med og i høj grad bidrager til. Nemlig at skabe glæde i andre menneskers liv.

Når jeg sidder og bladrer igennem opslag på sociale medier fra restauranter og hoteller, er det tilbud og kampagner, der fylder 90% af feedet.

Det tætteste, vi kommer på en medarbejderhistorie, er, når der er nogen der har udmærket sig eller når medarbejderne har været samlet til et event.

Men medarbejderne er uden tvivl den vigtigste komponent, så hvorfor ikke fortælle deres historie, i et meget større omfang?

Deres hverdagshistorier og de gode fortællinger om den forskel de gør, om de oplevelser de er med til at skabe og den arbejdsglæde, dét skaber.

Det er god marketing, fordi gæster vælger i høj grad et hotel, hvor der er personlighed, varme, nærvær og hvor medarbejderne er med til at skabe et miljø, hvor man gerne kommer igen.

Ligeledes er det god marketing overfor kandidater, da de i høj grad får et indblik i, hvad en hverdag består af.

Brug dem derfor aktivt og lad dem fortælle deres historie, så eventuelle kandidater kan få et indblik i, hvad det er, der møder dem i en hverdag.

Alle vil gerne kunne identificere sig med andre og dele værdier. Så hvis man hører samme musik som køkkenchefen, hvis Spotify playliste ligger frit tilgængelig, og er den, der kører i køkkenet.

Eller er receptionistens opfattelse af service og værdisæt overfor kolleger, lige dét, man selv forestiller sig? Så har man allerede en idé om, hvad det er for nogle mennesker, man skal til at tilbringe mere tid sammen med, end sin familie. Det er i dag, hvor valget af arbejdsplads i højere grad er følelses relateret, vigtigere end nogensinde.

Så i stedet for fortællingen om fagtermer og checke ind og ud, at tranchere og flambere, at filetere og dække op, så lær dem, hvad vores branche omhandler og hvad den gør ved folk, når den er bedst.

Når den fortælling er fortalt, bliver det praktiske indhold relevant.

Gæstfrihed er den bedste færdighed

Da jeg startede med at skrive i lørdags og sad og talte med min 20-årige niece, der ikke ved hvad hun skal med sit liv, og ikke kender andet end fordomme overfor vores branche, beskrev jeg det således:

Du møder mennesker, der er så passionerede, at det kan give en kuldegysninger, når du lytter til deres fortællinger. Du får mulighed for, ned til mindste detalje, at skræddersy oplevelser til dine gæster, så deres begejstring over oplevelsen ikke finder en ende. De reaktioner der kommer ud af det, er et langt endorfin-trip der kun giver lyst til mere.

Du møder service alle steder i vores samfund og når du oplever, hvordan mennesker reagerer, når de møder et smilende, åbent menneske, der bare gerne vil dig det godt, har du aldrig lyst til at være anderledes overfor dem. Gæstfrihed er den bedste færdighed, der kan læres og går aldrig af mode. Ingen maskiner vil nogensinde kunne erstatte et menneskes gæstfrihed. Det gør dig til et bedre menneske og du kommer til at føle dig som en del af noget større, for det at løfte i flok, som man gør på et hotel, er en succesoplevelse uden lige, fordi så mange ting skal falde i hak samtidig.

Jeg fik hende næsten omvendt, men da talen faldt på lange arbejdsdage, der også indebærer weekender og helligdage, døde den lidt.

Men hun fik noget at tænke på.