Home / featured / KL: “Vi giver kommunerne store frihedsgrader og samtidig mulighed for at søge puljen…”

KL: “Vi giver kommunerne store frihedsgrader og samtidig mulighed for at søge puljen…”

Karoline Amalie Steen 2 1024x683   KL: "Vi giver kommunerne store frihedsgrader og samtidig mulighed for at søge puljen..." tema-den-nye-turismelov, featured KL: "Vi giver kommunerne store frihedsgrader og samtidig mulighed for at søge puljen..."
Kontorchef for Center for Vækst og Beskæftigelse Karoline Amalie Steen har stået i spidsen for KL’s indsats i forbindelse med den nye turismelov. (Foto: KL)

TEMA TURISMELOV: I vores serie om den nye turismelov har vi været en tur rundt i turismelandskabet for at finde reaktioner på lovens virkninger for kommuner og erhverv. I denne artikel er vi nået til ministeriets aftalepartner, KL. Kontorchef for Center for Vækst og Beskæftigelse Karoline Amalie Steen har stået i spidsen for KL’s indsats.

Af Lars Nielsen

Hvordan har KL oplevet opbakning fra kommunerne i denne proces?

”Vi har oplevet en markant udvikling i kommunerne i den sidste årrække i forhold til at gå mere professionelt til værks i forhold til at tiltrække turister. Det er blevet en mere strategisk satsning – også erhvervspolitisk – for kommunerne, og tit har borgmesteren siddet for bordenden for at sikre, at man kommunalt får rykket på denne dagsorden,” siger Karoline Amalie Steen, kontorchef for Vækst og Beskæftigelse i Kommunernes Landsforening, KL.

“Turismeindsatsen berører også andre forhold som planforhold, kulturinstitutioners turismefokus og andre ting i den kommunale ansvarsportefølje, der er relevant for, at man opleves mere turismevenlig.”

”Vi har i kommunerne set en tendens til, allerede før man begyndte at snakke om stærke destinationer i Det Nationale Turismeforum, at man lagde sig sammen i destinationsselskaber eller på anden måde samarbejdede tværkommunalt om turismeområdet. Vi kan se, at ca. 18 % af de kommunale udgifter til turisme i 2016 blev anvendt til tværkommunale destinationssamarbejder, og det var en stigning i forhold til 2009, hvor kun 8 % af udgifterne blev anvendt på de tværkommunale samarbejder.”

“Udviklingen har været undervejs et stykke tid, og det skyldes, tror jeg, at hvis man vil have mest mulig vækst i turismen for sine penge, gælder det for nogle områder om at gå sammen i større destinationer. Vi har også set en udvikling de senere år i de såkaldte Business Regions, hvor man også har snakket på tværs af kommunegrænser om, at det ikke er vigtigt hvilken kommune væksten og turisterne kommer i, bare den kommer indenfor for det arbejdskraftopland man er en del af, så det gavner alle i regionen. Turismereformen er kommet ind i den proces, der allerede var i gang,” fortæller Karoline Amalie Steen.

Spiller KL en rolle som rådgiver for kommunerne i denne proces?

”I forhold til destinationsdannelsen er det en meget politisk beslutning. Det er min fornemmelse, at man er i fuld gang med forskellige drøftelser rundt i landet om, hvor det giver mening at udvide et samarbejde, konsolidere det man har eller danne nye samarbejdsrelationer. Det som vi understøtter med og rådgiver om, er snarere de juridiske forhold, når man skal etablere et destinationsselskab eller fortolkning af de rammer Erhvervsministeriet har lagt ned over destinationspuljen. Vi vil desuden arrangere en række understøttende tiltag i den nærmeste fremtid for at støtte kommunerne i destinationsdannelsen.”

HVIS DU SYNES OM VORES ARTIKLER, SÅ KLIK PÅ DETTE LINK OG BLIV VEN MED TURISME.NU PÅ FACEBOOK

Pejlemærkerne blev væk

Hvad skal man opfylde for at være en stærk destination?

I den sammenhæng er det interessant, at der på et tidspunkt var nogle pejlemærker i form af tal som viste, hvad man skulle kunne præstere som stærk destination. De tal forsvandt igen og blev til mere løse rammer, så hvordan kan kommunerne være sikre på at de, når de laver et destinationsselskab, opfylder de krav, der er?

”Vi har haft en lang proces med Erhvervsministeriet, som blandt andet har bestået af en række inddragende processer, hvor alle kommunerne var inviterede. Vi har desuden haft møder med de relevante interessenter eksempelvis de forskellige erhvervsorganisationer, Danske Destinationer og Dansk Turismefremme. Alt sammen i forhold til at få input til hvilke rammer, der ville være mest hensigtsmæssige,” siger Karoline Amalie Steen.

“Sagen er også blevet vendt grundigt i KL’s bestyrelse.  Den samlede proces kørte fra sommeren 2018 og året ud for at sikre inddragelse, men også fordi det betyder rigtig meget lokalt og lokalpolitisk. Det har været vigtigt for KL’s bestyrelse at lægge en linje, hvor der både er rammer, der er retningsgivende, for hvad det er at være en stærk destination, uden at der er kvantitative mål, der kunne være kontraproduktive for destinationer, der er på vej i en udvikling, men ikke helt er nået i mål endnu.”

Kan det ikke betyde, at man som kommune risikerer at indgå i et samarbejde som bare ikke opfylder de rammer, der er opstillet selvom man er mindst to kommuner, der går sammen, eller kan I garantere, at alle destinationsselskaber med mindst to kommuner involveret kan godkendes og kan søge penge i destinationspuljen?

”Det, der er lagt op til, er, at der er fem hensyn, der gør sig gældende for at man kan karakteriseres som et destinationsselskab. Man skal kvalitativt fra selskabets side argumentere for, hvor man ligger indenfor de fem hensyn. Det giver gode frihedsrammer for kommunerne, og det er det som KL har kæmpet for.”

Men det efterlader alligevel en lille usikkerhed i forhold til godkendelse?

”Vi mener, at det vi er landet på, giver kommunerne store frihedsgrader og samtidig mulighed for at søge puljen. Det handler jo om at skabe destinationer, der giver mening fra et turistperspektiv, og hvor man gerne vil udvikle en destination, og få mere ud af det sammen end hver for sig.”

Der har tidligere været eksempler på samarbejder på tværs af kommunegrænser, hvor nogle kommuner og deres turisterhverv efter lidt tid har oplevet, at de ikke får det ud af det, de regnede med, og som de synes de har betalt for? Hvordan undgår man det?

”Man ser en global tendens på turismeområdet til, at turisten gerne vil det nære og det autentiske og søger til steder med fokus på særlige stedbundne potentialer. Det er ikke de samme stedbundne kvaliteter i alle kommuner, og derfor er man ikke nødvendigvis i konkurrence med nabokommunen. I forhold til den internationale markedsføring giver det mening at gå sammen og professionaliserer sin indsats, hvorimod selve produktudviklingen og den lokale turismeservice, der er i forbindelse med den lokale turismeoplevelse, tit er båret af lokalt engagement og energi. Der vil stadig være et stort behov for lokalt engagement, men man samler kræfterne på at få turister til landet og sit område.”

Når og hvis kommunerne oplever kritik fra egne attraktioner og overnatningssteder, er det vel vigtigt at kommunerne står fast. Eventuelt med opbakning fra KL?

”Jeg mærker et stærkt engagement fra borgmestre og lokalpolitikere generelt til at denne reform skal lykkes. Man har erkendt, at der er ting man kan gøre bedre sammen, men at det samtidigt er vigtigt at fastholde et lokalt engagement, for at turisterne får en god og autentisk oplevelse.”

LÆS OGSÅ: LEGOLAND Billund Resort: “Vi skal lykkes med stærke destinationsselskaber …”

Business improvement district

En ting som jeg har bemærket i jeres anbefalinger til kommunerne fra 2017 er de såkaldte BID (Business improvement district). Den tanke, at man kan lave et business improvement district, og på den måde tvinge ”freeriders” ind i et samarbejde er en radikal ny måde at organisere sin indsats på?

”Vi har i KL et udvalg, der beskæftiger sig med erhverv, turisme, kultur, fritid og planområderne og det ser jeg som områder, der spiller rigtig godt sammen i forhold til turismeperspektivet. Udvalget har bl.a. haft fokus på detailhandelsområdet, og udvalget tager i juni på en inspirationstur rundt i Danmark for at blive kloge på, hvor man har gjort noget aktivt politisk for at sikre at ens detailhandel, og dermed det liv, der er i områder, hvor man også forventer turister, kan sikres.

I Manchester, hvor udvalget skal på studietur i næste måned, har man eksempler på, at man politisk har erkendt, at man ikke får et område udviklet, hvis der ikke er et godt samarbejde mellem offentlige og private aktører på turismeområdet, og i England har man juridisk mulighed for at indføre BIDs. Vi kommer med en publikation der indeholder ”best practise” eksempler i begyndelsen af maj, hvor vi, som optakt til udvalgets rundtur i Danmark, netop har highlightet nogle af de steder, hvor man har lavet forpligtende samarbejder for at løfte et område. Vi taler også med erhvervet herunder Dansk Erhverv og Samvirkende Købmænd om ideen.”

Interessant tanke, men vel ikke en blomst der er groet i en liberal have?

”KL er en partipolitisk neutral organisation. Det er en idé som bestyrelsen har givet grønt lyst for at vi arbejder videre med.”

LÆS OGSÅ: Kommunerne må finde ud af, hvad de vil med deres turisme

40 millioner kun et incitatment

Fra flere sider har man sagt, at man ikke skal gå ind i stærke destinationsprocessen for at få del i de 40 mio., fordi det er et så lille beløb. Hvad tænker KL om det?

”Reformens formål er, at vi får flere turister for de penge, vi har i det offentlige turismefremmesystem. Kommunerne bruger ca. 380 mio. kr. i 2016 tal, og det er blandt andet de penge, vi skal bruge bedre. De 40 mio. kr. er kun et incitament, som skal støtte destinationsudvikling og processen i det hele taget. Samtidig har der været en reform af erhvervsfremmeområdet, og det er vigtigt, at de nye tværkommunale erhvervshuse også rådgiver turismevirksomhederne som en del af deres udvidede målgruppe i modsætning til tidligere, hvor det var væksthuse, der kun rådgav vækstvirksomheder. Dertil er der Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, der udmønter strukturfondsmidler og midler, som regionerne tidligere har haft på turismeområdet.”

Når jeg ser tilbage de sidste små 20 år, har vi oplevet at Danmarks Turistråd/VisitDenmark har haft udviklingsopgaven i dansk turisme, så kom de regionale turismeudviklingsselskaber, så kom kyst- og naturturisme, storby og erhverv og nu har Erhvervsministeriet taget styringen i en centralisering, vi ikke har set før. Hvad skyldes det?

”Vi ser en international tendens, hvor der er rigtig stor konkurrence om turisterne fra de lande vi sammenligner os med. Den konkurrence skal vi i Danmarks også kunne håndtere, og derfor har der været en bred politisk erkendelse af, at der er steder, hvor vi må blive bedre til at bruge vores penge sammen. Reformen giver den mulighed, men også lokal frihed til at bestemme, hvad det er, man vil samarbejde om, og hvad der er ens lokale attraktioner, slutter Karoline Amalie Steen.