København får sit første Best Western Plus hotel

Best Western Hotel City skifter navn samt hotellets brand, og hedder nu Best Western Plus Hotel City Copenhagen. (PR-foto)
Best Western Hotel City skifter navn samt hotellets brand, og hedder nu Best Western Plus Hotel City Copenhagen. (PR-foto)

Det karakteristiske Best Western Hotel City skifter navn samt hotellets brand, og hedder nu Best Western Plus Hotel City Copenhagen.

Fælles for alle Best Western Plus-hoteller er, at de er 4-stjernede og tilbyder et opgraderet ophold i forhold til både ydelser, faciliteter og indretning.

På Best Western Plus Hotel City Copenhagen kommer dette eksempelvis til udtryk ved den æstetisk gennemførte linje med møbelklassikere, hovedsageligt fra danske designere, samt værelsernes store illustrationer af et udvalg af jazzmusikkens største personligheder.

”Beslutningen om at blive et Best Western Plus hotel var helt naturlig for os”, siger Claus Hegelund Bruun, hoteldirektør ved Best Western Plus Hotel City Copenhagen i en pressemeddelelse.

”Vi har et konstant fokus på at være på forkant med de forventninger, som vores gæster og ikke mindst vi selv stiller til vores produkt. Vores ambition er at bygge videre på hotellets flotte gæsteanmeldelser, hvorfor vi netop har færdiggjort to prøveværelser for fremtidig renovering. Prøveværelserne er nytænkt til fremtidens behov med fokus på design og funktionalitet. ”

Siden 1955 har hotellet været en fast del af gadebilledet i kvarteret mellem Nyhavn og Christiansborg.

I den sammenhæng har hotellet fulgt med udviklingen i området, der er gået fra primært at være at besøgt af valfartende sømænd til nu at være forretningsrejsende og turister fra hele verden.

”Jeg glæder mig over, at København nu også kan tilbyde et Best Western Plus hotel,” siger Søren Nystrøm, Country Manager i Danmark for Best Western Hotels & Resorts,

”Som et familiejet kvalitetshotel, hvor det klassiske værtskab forenes med konstant udvikling af gæstekomforten, er Hotel City Copenhagen en fornem repræsentant for Best Westerns værdier, som er entreprenørskab, personlighed, omtanke og mangfoldighed”.