Nødråb fra Mønsted Kalkgruber

Rikke 03 lile 1 rettet 1024x665  Rikke Friis, Mønsted Kalkgruber, Covid19 Nødråb fra Mønsted Kalkgruber featured, attraktioner Nødråb fra Mønsted Kalkgruber
“Attraktioner som vores bliver slet ikke hørt i den nuværende krisesituation, ” siger Rikke Friis, direktør i Mønsted Kalkgruber. (Foto: Mønsted Kalkgruber)

”Det er lige som om, vi ikke eksisterer i det her …” lyder det fra Rikke Friis, CEO i Mønsted Kalkgruber. Hun mener, at myndigheder og erhvervsorganisationer kun har øje for hoteller, flyselskaber og rejsebureauer, når man taler om, hvem der bliver ramt af COVIR-19. Men faktum er, at turistattraktioner som Mønsted Kalkgruber allerede er hårdt ramt, og den seneste lønkompensations-pakke er ikke nok.

Af Lars Bo Axelholm, redaktør, Turisme.nu

Selv om sæsonen 2020 endnu ikke er gået i gang, har Covir-19 krisen allerede haft store konsekvenser for Mønsted Kalkgruber, der netop har måtte droppe 15 nyansættelser.

Medarbejdere, der ellers skulle være klar til at guide gæsterne og serverer i cafeen fra sæsonstart.

For direktør Rikke Friis virker det som om, at hele debatten omkring, hvem der bliver ramt af krisen, udelukkende fokuserer på de store spillere som flyselskaber, rejsebureauer og hoteller.

Mindre aktører – som fx campingpladser og attraktioner som Mønsted Kalkgruber – er der øjensynligt ingen, der har tænkt sig at hjælpe, og den seneste lønkompensationspakke, der blev præsenteret søndag middag, vil ikke kunne afbøde katastrofen for alle, mener Rikke Friis.

Artiklen fortsætter under billedet

Skærmbillede 2020 03 15 kl. 13.21.11 1024x662  Rikke Friis, Mønsted Kalkgruber, Covid19 Nødråb fra Mønsted Kalkgruber featured, attraktioner Nødråb fra Mønsted Kalkgruber
Mønsted Kalkgruber er stærkt afhængig af tyske gæster i forsæsonen. De må nu ikke komme ind i landet. (Foto: Mønsted Kalkgruber)

Frygter træls sæson

Hvordan er I ramt?

Vi er i virkeligheden så privilegeret, at vi ikke er åbnet endnu. Hvis vi får lov, så åbner vi den 4. april. Men vi er blevet ramt, fordi jeg har været nødt til at tage nogle forholdsregler, fordi jeg frygter, at vi får en træls sæson og i hvert fald en træls sæsonstart. Vi mangler de tyske turister, der ikke må komme ind i landet nu, og vi mangler vores påskegæster, og vi kommer potentielt til at mangle en frygtelig masse danske gæster.

80% af gæsterne er i Mønsted Kalkgruber er danske, 16% tyske og resten er andre nationaliteter.

Skærmbillede 2020 03 15 kl. 13.20.24 676x1024  Rikke Friis, Mønsted Kalkgruber, Covid19 Nødråb fra Mønsted Kalkgruber featured, attraktioner Nødråb fra Mønsted Kalkgruber
15 nyansatte medarbejdere har fået at vide, at de alligevel ikke skal møde på arbejde hos Mønsted Kalkgruber. (Foto: Mønsted Kalkgruber)

 ”Vi bliver specielt ramt, hvis danskerne ikke tør at gå ud i forsamlinger, som det er, lige nu. Det skal man heller ikke lige nu, det er ikke det, jeg plæderer for. Men det er klart, hvis det kommer til at vare længe, før den skræk for at gå ud, den fortager sig, så bliver vi hårdt ramt,” siger Rikke Friis.

“Helt konkret betyder det, at de folk, jeg i sidste uge havde ønsket tillykke med et job som sæsonmedarbejder, og dem, jeg skulle have haft til samtale i torsdags, dem har jeg alle måtte ringe til og sige ’desværre’, ” forklarer direktøren.

“Vi er nødt til at værne om de ansatte, vi allerede har, og jeg kan ikke ansætte nye lige nu. Jeg har annulleret alle nyansættelser, fordi vi ikke kender konsekvenserne – ud over at jeg frygter, at vi bliver hårdt ramt. Oplevelser og forlystelser er noget af det første, der bliver ramt i en krise – og det er også noget af det sidste, som folk springer på igen.” siger Rikke Friis.

Helt konkret er det 15 nyansættelser, der nu bliver annulleret.

En panik vi aldrig har set før

Hvordan har du oplevet den forgangne uge?

”Jeg har været rigtig ambivalent. Vi tager jo vores forholdsregler, og medarbejdere er blevet bedt om at blive væk, fordi de enten er skrøbelige eller syge, dog ikke af COVID-19. Men jeg har også set en panikreaktion, som jeg aldrig har set før. Den panik har gjort mig bekymret for vores sæson, og derfor forudser jeg nu en meget større nedgang end jeg gjorde før onsdag aften.

Situationen blev yderligere skærpet med beslutningen om at lukke grænserne. Hvordan reagerede du på den melding?

”Det er jo endnu mere bekymrende for vores virksomhed, efter som vi på denne tid af sæsonen – lige når vi åbner og et stykke ind i maj – plejer at være godt besøgt af tyske gæster. Det er vores indkomstkilde i de spæde forårsmåneder, og når de lukker grænsen, så kan jeg ikke se, at vi kan få den nødvendige omsætning. Det bekymrer selvfølgelig.”

”Jeg siger ikke, at jeg er uenig i beslutningen om at lukke grænsen, men det faktum, at der ikke er nogen tyske gæster, det er for min virksomhed en stor katastrofe. Det kan påvirke langt ind i sæsonen,” siger Rikke Friis.

Underskudsgaranti har også grænse

Skærmbillede 2020 03 15 kl. 13.19.47 300x200  Rikke Friis, Mønsted Kalkgruber, Covid19 Nødråb fra Mønsted Kalkgruber featured, attraktioner Nødråb fra Mønsted Kalkgruber
Mønsted Kalkgruber får ingen stats- eller kommunal støtte. Viborg Kommune har dog stillet en underskudsgaranti. (Foto: Mønsted Kalkgruber)

Mønsted Kalkgruber er en selvejende institution og får ingen støttekroner, hverken fra stat eller kommune, men man har dog en underskudsgaranti fra Viborg Kommune. Men den har også en grænse, forklarer Rikke Friis.

”Underskudsgarantien er også kun på et vist beløb, og hvis vi rammer over det beløb, så lukker og slukker virksomheden. Og det er langt fra alle, der er så privilegerede at have et net overhovedet og de kan komme i slem knibe i det her.”

Direktøren anerkender, at det kan være fornuftigt med at lukke grænsen til Tyskland, men undrer sig dog over, at danskere stadig kan køre frem og tilbage over grænsen for at handle i grænsebutikkerne.

Attraktioner bliver overset

Rikke Friis mener, at politikere, myndigheder og erhvervsorganisationer har handlet hurtigt med redningsinitiativer for at hjælpe erhvervslivet – herunder turisterhvervet – men samtidig føler hun, at en meget stor del af turisterhvervet bliver overset:

”Det jeg er bange for, er, at små campingpladser eller seværdigheder lige som vores, som hverken er hotel, rejsebureau eller flyselskab, det er lige som om, at vi ikke eksisterer i det her. Det bekymrer mig, at det hele tiden er dem, man har fokus på. Det er hele tiden dem, man fra myndighedernes side går i dialog med. Der er ingen dialog overhovedet om, hvordan vi som attraktioner bliver ramt. I hvert fald ikke en dialog, jeg er bekendt med,” siger Rikke Friis.

Noget af det, jeg ikke forstår, er, hvorfor vi som attraktioner ikke råber højt. Hvorfor gør vi os ikke bemærkede. Og hvorfor smider vi ikke os selv ind i den igangværende debat?

Rikke Friis, direktør, Mønsted Kalkgruber

“Jeg ved godt, at der sidder en stor organisation som HORESTA, som varetager hotel- og restaurationsbranchen. Men jeg kunne bare godt tænke mig, at man anerkender, at sommerhusudbydere, attraktioner, museer, kulturinstitutioner og detailhandlen bliver ramt ligeså hårdt.”

”Vi er ikke medlem af en stor organisation, og det er de små campingpladser og andre små attraktioner heller ikke. På samme måde er små detailhandlende også mange steder utrolig afhængige af turisterne, og de bliver også glemt,” siger Rikke Friis.

”Der er rigtig mange mindre aktører, der ligger uden for de her fagorganisationer, og de bliver bare ikke hørt.”

Lønkompensation er ikke nok

Der er blevet lavet en del hjælpepakker – har I ikke gavn af dem?

”Jo, der er vi i samme kategori som andre. Så på den måde føler jeg ikke, vi bliver glemt, men jeg synes, at det er et plaster på såret, men jeg frygter, at det ikke er nok. Jeg frygter, at nogle små steder må dreje nøglen om, de har ingen buffer på kontoen, og de skal ret hurtigt ud at afskedige folk. ”

Det er kun få timer siden, at der blev givet en hjælpepakke, hvor du kan sende medarbejdere hjem med 75% lønkompensation fra staten. Er det ikke nok?

”Nej, jeg mener ikke, at det er nok. Det kan redde nogen, men du skal stadig selv betale de sidste 25% løn, og det vil der være nogle, som ikke kan betale. Problemet bliver den klausul, hvor du slet ikke må afskedige nogen. Så bliver du nødt til at køre helt til ende, og så risikerer du til sidst at stå helt uden likviditet, og så er der én, der melder dig konkurs,” slutter Rikke Friis.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *