Home / Hotel & konference / Nordjysk hotel melder om massiv fremgang

Nordjysk hotel melder om massiv fremgang

Den usædvanligt gode sommer i 2018 har positiv afsmitning på feriebooking i Danmark, og det gælder også for Hotel Fårup. (PR-foto)
Den usædvanligt gode sommer i 2018 har positiv afsmitning på feriebooking i Danmark, og det gælder også for Hotel Fårup. (PR-foto)

Der er run på det kun tre år gamle hotel i Fårup Sommerland. Her kort før påskeferien melder hotellet om en fremgang på mere end 20 % sammenlignet med samme tidspunkt sidste år.

Den usædvanligt gode sommer i 2018 har positiv afsmitning på feriebooking i Danmark, og det gælder også for Hotel Fårup.

Fårup Sommerland åbnede hotellet midt i parken forud for sæsonen 2016, og det er hurtigt blevet et populært rejsemål.

Nu melder hotellet om en fremgang i bookinger sammenlignet med samme tid sidste år på mere end 20 % – en del af fremgangen skyldes bl.a. at Fårup Sommerland – og Hotel Fårup – allerede har åbent i påsken i år.

“Vi har rigtigt meget run på bookingerne lige nu, både fra privat- og erhvervsmarkedet, som virkelig har fået øjnene op for de ”skæve” og sjove muligheder, der er ved at kombinere møder og konferencer med et besøg i sommerland,” siger Per Dam, direktør for Fårup Sommerland.

“Samtidig har vi fået oparbejdet et godt kendskab hos børnefamilierne, der bor lidt længere væk og derfor gerne vil kombinere en tur i parken med en overnatning på et af vores tematiserede værelser. Endelig er der mange, der gerne vil holde deres fester på hotellet.”

LÆS OGSÅ: Sol og Strand henter ny direktør hos Fårup Sommerland

Fårup Sommerland får ny direktør og valget er faldet på Per Dam Jensen, der tidligere har været administerende direktør i parken. (Foto: Fårup Sommerland)
Per Dam glæder sig over væksten. (Foto: Fårup Sommerland)

HVIS DU SYNES OM VORES ARTIKLER, SÅ KLIK PÅ DETTE LINK OG BLIV VEN MED TURISME.NU PÅ FACEBOOK

Skuldersæson vokser

“Vi kan også se en kraftig vækst i interessen for arrangementer uden for sæsonen,” tilføjer Per Dam.

“Det drejer sig både om private fester og også om fx tema-firmafester eller teambuilding-aktiviteter i parken. Den slags er meget oppe i tiden, og man vil gerne lave nogle anderledes ting sammen med kollegerne end den traditionelle julefrokost eller sommerfest. Det har vi gjort os en del erfaringer med siden hotellets åbning.”

Senest har hotellet undergået en udvidelse i 2018 omfattende to nye suiter og fire nye mødelokaler.