Prescribing Hygge: Nu skal svenskere og englændere have dansk hygge på recept

Hver 4. svensker og englænder forbinder Danmark med hygge, og hyggen har grebet om sig i de senere år. På Amazon er der op mod 1.000 bøger om emnet, og ordet er blevet optaget i Oxford Dictionary. Kampagnen Prescribing Hygge omfavner netop det. (Foto: WOCO)
Hver 4. svensker og englænder forbinder Danmark med hygge, og hyggen har grebet om sig i de senere år. På Amazon er der op mod 1.000 bøger om emnet, og ordet er blevet optaget i Oxford Dictionary. Kampagnen Prescribing Hygge omfavner netop det. (Foto: WOCO)

10 københavnske hoteller og attraktioner er gået sammen med VisitDenmark, SAS, Scandlines HH og Øresundsbron om at markedsføre København.

Indsatsen Prescribing Hygge er netop gået online i UK og lanceres i Sverige i denne uge og varer til den 15. juni.

Kampagnen spiller på den danske hygge som modgift mod travle dage, bilkøer og træls trummerum.

Man kan tage en test for at få målt, hvor ‘hygge’ man er, og herefter får man en recept, der kan give glæde og livskvalitet, nemlig et ophold i København med en anbefaling til, hvor man skal bo, og hvad man skal opleve.

Som ekstra bonus får man gode råd om, hvordan man selv kan hygge i hverdagen.

HVIS DU SYNES OM VORES ARTIKLER, SÅ KLIK PÅ DETTE LINK OG BLIV VEN MED TURISME.NU PÅ FACEBOOK

Prescribing Hygge er fælles indsats

Der sker rigtig meget i turismebranchen i København i disse år, og VisitDenmark tog derfor sidste år initiativ til at øge samarbejdet om markedsføringen af København.

De største turismevirksomheder i København tog bolden op og satte sig om samme bord, og nu er gået sammen i den fælles kampagne, som man har talt om i mange år.

Det er længe siden, de store aktører har taget hinanden under armen og i ed på et fællesskab for byen.

Og det vækker opmærksomhed, at partnerkredsen sammen er ambitiøse på Københavns vegne:

”Storbyturismen har haft en flot vækst, men ingen går fri af presset fra den internationale konkurrence. Derfor er det glædeligt, at så mange store virksomheder i København nu er samlet om en fælles indsats,” siger erhvervsminister Brian Mikkelsen.

“Det er helt centralt, at virksomhederne tør satse, og med denne indsats viser de store aktører, at der skal tænkes stort. At der skal tænkes i fællesskab. Og at der skal tænkes anderledes for at sikre en fortsat vækst i turismen i hovedstaden,” siger erhvervsminister Brian Mikkelsen.

LÆS OGSÅ: STORT TEMA OM KRYDSTOGTTURISMEN 2018

 

LÆS OGSÅ: Turismens Topscorere 2017: Her er Danmarks 10 største turistkommuner 2017. (Foto: Ringkøbing Fjord Turisme.)
LÆS OGSÅ: Turismens Topscorere 2017: Her er Danmarks 10 største turistkommuner 2017. (Foto: Ringkøbing Fjord Turisme.)

Fremtiden udfordrer

I København tilføres der i de kommende år 8.000 nye hotelværelser, og derfor er det vigtigt at investere i kampagner som denne, understreger kommerciel direktør Casper Puggaard fra Scandic Hotels Danmark:

”Vi får selv fire nye hoteller i København frem mod 2021. Derfor er det vigtigt for os at være med til at drive byen til vækst, så vi kan sikre, at både hovedstaden og vores hoteller også står stærkt om nogle år. Så vi ser vores deltagelse i kampagnen som en langsigtet investering. Den tegner godt, for konceptet med at spille på den danske hygge har et perspektiv, som holder længere end bare her og nu på den korte bane”.

Scandic hotellerne har planlagt 1.700 nye hotelværelser i København fra efteråret og frem til 2021.

LÆS OGSÅ: Se billederne: Nyt lufthavnshotel skal være en destination i sig selv

Langsigtet samarbejde

Den Blå Planet er også blandt deltagerne i kampagnen.

Også for salgs- og marketingchef Tony Jørgensen handler det gerne om en flerårig indsats og nødvendigheden af det lange seje træk.

Derfor ser han kampagnen som starten på et langsigtet samarbejde, hvor de københavnske aktører fortsætter samarbejdet og fokuserer på, hvad man hver især kan bidrage med i stedet for at se på, hvad de andre kommer med.

”Vi har talt længe om at gå sammen om fælles markedsføring, og nu er det omsider lykkedes. Det er godt, for vi har brug for hinanden,” siger Tony Jørgensen.

“Derfor er det også fint, at der er en klar rollefordeling i kampagnen – med VisitDenmark som den, der åbner døren til destinationen, hvorefter vi andre tager over og fortæller om transport, ophold og oplevelser,” siger Tony Jørgensen.

”Jeg tror det nu lykkes at gøre det rigtige i stedet for at træde hinanden over tæerne, og den balance kan være svær at finde. Men nu er vi i hus med en indsats, der skal bringe nye turister til København, og vi er en god partnerkreds, som vil det samme: Sikre fortsat vækst på vores største markeder. Og intentionen er, at vi ikke skal lykkes bare en gang, men hver gang i det her samarbejde fremover.”

SE VIDEOEN PÅ NÆSTE SIDE ->