Home / featured / Scandic klar med ny topchef i Danmark

Scandic klar med ny topchef i Danmark

Søren Faerber er udnævnt til ny administrerende direktør for Scandic i Danmark. Han afløser Jens Mathiesen, der tidligere på måneden blev udnævnt til president og CEO for Scandic koncernen. (Foto: Scandic)
Søren Faerber er udnævnt til ny administrerende direktør for Scandic i Danmark. Han afløser Jens Mathiesen, der tidligere på måneden blev udnævnt til president og CEO for Scandic koncernen. (Foto: Scandic)

Scandic har i dag præsenteret Søren Faerber som ny administrerende direktør i Danmark. Han kommer fra en stilling som distriktsdirektør for Scandics hoteller i København og Østdanmark. Søren Faerber afløser Jens Mathiesen, som tidligere på måneden overtog stillingen som President og CEO for Scandic-koncernen.

Scandic har i dag præsenteret Søren Faerber som ny administrerende direktør i Danmark.

Han begynder sit nye virke fra dags dato og bliver samtidig en del af Scandics koncernledelse.

Søren Faerber afløser Jens Mathiesen, som 17. januar blev præsenteret som ny President og CEO for hele Scandic-koncernen.

Søren Faerber kommer fra en stilling som distriktsdirektør for Scandics hoteller i København og Østdanmark.

Han har stor erfaring fra ledende roller i hotelkæden, hvor han blandt andet også har været direktør for føde- og drikkevarer.

”Jeg er utrolig stolt over den tillid, der er vist mig, og jeg glæder mig meget til at tage arbejdshandskerne på i min nye rolle …”

Søren Faerber, adm. direktør, Scandic

“Der er allerede en klar strategi for Scandic i Danmark, som indebærer stor vækst med både nye hoteller og medarbejdere de kommende år. Den rejse ser jeg frem til at stå i spidsen for at sikre, at vi fortsætter og videreudvikler med samme kraft og sammenhold som hidtil,” siger Søren Faerber.

HVIS DU SYNES OM VORES ARTIKLER, SÅ KLIK PÅ DETTE LINK OG BLIV VEN MED TURISME.NU PÅ FACEBOOK

Jens Mathiesen med nyt ansvar

Scandics nu forhenværende danske topchef, Jens Mathiesen, blev tidligere på måneden præsenteret som ny president og CEO for hele Scandic-koncernen.

Jens Mathiesen har bestridt posten som administrerende direktør i Danmark de seneste 10 år og har siden 2016 også været formand for Dansk Erhverv.

Fremover får Jens Mathiesen det overordnede ansvar for Scandics-koncernens 280 hoteller og mere end 18.000 medarbejdere fordelt i Norden samt Tyskland og Polen.

LÆS OGSÅ: 10.000 måltider reddet hos Scandic