Home / Hotel & konference / Scandic Palace Hotel snupper branche-titel

Scandic Palace Hotel snupper branche-titel

Scandic Palace Hotel på Rådhuspladsen. (PR-foto: Scandic)
Scandic Palace Hotel på Rådhuspladsen har vundet branche-anerkendelse som førende business-hotel. (PR-foto: Scandic)

Scandic Palace Hotel modtog i weekenden titlen som Danmarks ’Leading Business Hotel 2018’ ved World Travel Awards’ store gallaarrangement, der blev afholdt i Athen.

World Travel Awards anerkender de bedste aktører i rejsebranchen, og det er repræsentanter fra branchen selv, der stemmer på sine favoritter.

De andre nominerede i kategorien var Hotel Bella Sky, Radisson Blu Scandinavia Hotel og Radisson Collection Royal Hotel.

Det er fjerde gang, at Palace Hotel modtager den fornemme hæder – også i 2013, 2014 og 2015 blev hotellet kåret til ’Leading Business Hotel’ i Danmark.

”Jeg er utrolig stolt over, at vi er kåret til Danmarks førende businesshotel,” siger Mads Brockmann-Petersen, hoteldirektør på Scandic Palace Hotel.

“Denne hæder dedikeres til alle hotellets medarbejdere, der hver eneste dag arbejder stenhårdt på at sikre, at vores gæster har en fantastisk oplevelse. Hæderen er et synligt bevis på, at vi er lykkedes. At vi tager denne prestigefulde titel for fjerde gang er en cadeau til hotellets medarbejdere,” siger Mads Brockmann-Petersen, hoteldirektør på Scandic Palace Hotel.

HVIS DU SYNES OM VORES ARTIKLER, SÅ KLIK PÅ DETTE LINK OG BLIV VEN MED TURISME.NU PÅ FACEBOOK

Investerer et tocifret millionbeløb i hotellet

Scandic annoncerede i foråret, at hotelkæden investerer et tocifret millionbeløb i hotellet.

Scandic vil på Palace Hotel skabe en større og redesignet restaurant for at tiltrække endnu flere lokale gæster.

Til det formål vil hotelkæden etablere en direkte indgang fra gadeplan for at gøre restauranten mere indbydende og imødekommende. Ombygningen af den nuværende restaurant er begyndt forventes at stå færdig senere på året.

Om World Travel Awards World Travel Awards blev etableret i 1993 for at anerkende, belønne og fejre ekspertise på tværs af alle sektorer i turistindustrien. I dag anerkendes WTA-mærket globalt som det ultimative kvalitetsmærke, hvor vinderne sætter branchestandarden.