Home / Hotel & konference / Schæffergården bliver en del af Best Western familien

Schæffergården bliver en del af Best Western familien

Schæffergården er placeret i Gentofte, 10 km nord for København. Hotellet byder på 74 værelser, konference- og selskabslokaler samt den prisvindende Restaurant Wohlert. (PR-foto)
Schæffergården er placeret i Gentofte, 10 km nord for København. Hotellet byder på 74 værelser, konference- og selskabslokaler samt den prisvindende Restaurant Wohlert. (PR-foto)

Schæffergården indtræder pr. 2. januar 2018 som medlem af Best Western Hotels & Resorts.

Hotellet bliver en del af et af kædens nye varemærker; Sure Hotel by Best Western.

”Jeg ser frem til samarbejdet med Best Western-organisationen. Vi har de seneste år opnået flotte resultater på baggrund af en omfattende kvalitetsforbedring. Nu er vi klar til at tage næste skridt sammen med en stærk global og skandinavisk partner,” siger Peter Feddersen, direktør på Schæffergården Hotel & Konferencecenter i en pressemeddelelse.

“I valget af partner har det været vigtigt for os, fortsat at kunne dyrke og udvikle Schæffergårdens unikke historie og lokale styrke. Den mulighed har vi fået med Sure Hotel by Best Western.”

”Vi glæder os til at byde Schæffergården velkommen i familien. Hotellets kvalitet og attraktive placering vil uden tvivl blive populær og eftertragtet for vores forretnings- og fritidsgæster. Hotellet ledes i det daglige af en engageret og kompetent ledergruppe, som vi ser frem til at arbejde sammen med”, siger Søren Nystrøm, Country Manager Danmark for Best Western Hotels & Resorts

Lars Bo Axelholm

Lars Bo Axelholm er grundlægger og redaktør på Turisme.nu. Har en baggrund som freelancejournalist, og har skrevet for en række medier, bl.a. Horestas magasin Visitor, B.T., HKKF og Værnsfælles Forsvarskommando. Redaktør på Dansk Erhvervs Årsdagsmagasin. Tidligere redaktionssekretær, jourhavende og journalist på Videnskab.dk, Bonniers, Fagbladet Ingeniøren og metroXpress.