Home / Storbyturisme / Tomorrow’s Urban Travel 2019: Wonderful Copenhagen løfter sløret for de første talere

Tomorrow’s Urban Travel 2019: Wonderful Copenhagen løfter sløret for de første talere

Wonderful Copenhagen har løftet sløret for seks af de internationale talere ved dette års Tomorrows Urban Travel. (Foto: Woco/Rasmus Flindt Pedersen)
Wonderful Copenhagen har løftet sløret for seks af de internationale talere ved dette års Tomorrows Urban Travel. (Foto: Woco/Rasmus Flindt Pedersen)

Wonderful Copenhagen offentliggør nu de første seks internationale talere til dette års Tomorrow’s Urban Travel i oktober, der stiller skarpt på de risici og muligheder, som den stigende turisme medfører.

Billetsalget er i fuld gang til dette års Tomorrow’s Urban Travel-konference, der bliver afholdt i det nyrenoverede Scandic Falkoner på Frederiksberg den 9. oktober.

Temaet for årets konference er ’Brace for Impact – Embrace Impact’. Et ordspil, der henviser til de udfordringer, som den stigende turisme medfører, men især også de konkrete handlemuligheder, som branchen har for at sikre et positivt aftryk på det omgivende samfund, miljø og lokalbefolkning:

”Den stigende turisme rundt i verden har som bekendt både en lang række positive samfundsmæssige effekter, men også væsentlige udfordringer. De udfordringer er vigtige at diskutere, så vi som branche kan vende dem til konkrete muligheder for at sikre en bæredygtig turismeudvikling fremover. Med Tomorrow’s Urban Travel 2019 skaber vi rammerne for et indblik i den førende globale viden, der kan inspirere os alle i branchen til netop det arbejde,” siger Mikkel Aarø-Hansen, adm. direktør i Wonderful Copenhagen.

HVIS DU SYNES OM VORES ARTIKLER, SÅ KLIK PÅ DETTE LINK OG BLIV VEN MED TURISME.NU PÅ FACEBOOK

Speakers præsenteret

Wonderful Copenhagen stiller igen i år op med et stærkt hold at internationale speakers, der alle går forrest inden for hver deres felt.

De vil med afsæt i erfaringer, analyser og konkrete cases fra hele verden inspirere og udfordre deltagerne fra den danske og internationale rejse- og turismebranche.

Gæsterne kan blandt andre glæde sig til at høre:

  • Elizabeth Becker, prisvindende journalist og forfatter. Hun vil udfolde turismens konsekvenser for byer, befolkninger og lokalsamfund baseret på cases fra hele verden samt de muligheder, der er at handle på. 
  • Natalia Rincon, dataingeniør og stifter af Chaos Architects. Hun vil præsentere, hvordan ’city analytics’ og indsigter i ’people flows’ kan skabe nye muligheder for rejsebranchen midt i det, hun kalder ’æraen for digital turisme’.
  • Michael Bennett, medstifter af the Transformational Travel Council. Han vil fortælle om, hvordan en rejse er en katalysator for nye måder at se på verden, og dermed hvordan en rejse kan bidrage til forandring.
     
  • Elena Simons, social entreprenør. Hun vil introducere den voksende hollandske bevægelse The Untourist Movement. Med afsæt i initiativer som Marry an Amsterdammer for the Day opfordrer bevægelsen turister til at bidrage aktivt til byen, befolkningen og samfundet på en sjov og værdiskabende måde.
     
  • Christopher Paling, seniorlektor i Environmental management ved Manchester Metropolitan University. Baseret på mange års forskning i flytransport vil han gå i dybden med, hvordan flybranchen kan gå en mere bæredygtig fremtid i møde.
  • Matt Orlando, kok og ejer af Restaurant Amass i København. Han vil fortælle om, hvordan han driver sin restaurant ud fra et bæredygtighedsperspektiv, der gennemsyrer hele den interne kultur. For ham er bæredygtighed mere end blot fysiske tiltag som affaldssortering og fravalg af plastik – det er et mindset.

Der er 10 procent ’Early Bird’-rabat på billetprisen frem til 12. juli. Spørgsmål besvares ved henvendelse til tut@woco.dk.

Du kan læse mere og tilmelde dig konferencen her.