Home / Blogs / Vi udvikler særlige steder – alt andet end ’sameness’

Vi udvikler særlige steder – alt andet end ’sameness’

Stine Lea Jacobi, programchef i Realdania, kommenterer på Peter Kvistgaards blogindlæg Æstetik og magt i dansk turisme. (Foto: Realdania)
Stine Lea Jacobi, programchef i Realdania, kommenterer på Peter Kvistgaards blogindlæg Æstetik og magt i dansk turisme. (Foto: Realdania)

REPLIK:  I Realdania sætter vi stor pris på dialog og udveksling af faglige synspunkter – derfor vil jeg da også gerne starte med at takke Peter Kvistgaard for en interessant diskussion af grundbegreber som æstetik og turisme.

Han stiller i sit blogindlæg gode og relevante spørgsmål, som er værd at debattere bredt: hvad er æstetik overhovedet for en størrelse, og kan man tale om en dominerende æstetik i dansk turisme?

Jeg kan godt dele Kvistgaards bekymring for såkaldt ’sameness’ – men jeg er uenig i indlæggets præmis om, at Realdania støtter en smagspræference for det ensartede og på den måde bidrager til såkaldt ’middelklasse-mondænitet’ og ’Mcdonaldisation’.

Tværtimod vil vi gerne være med til at styrke det særlige ved et sted eller en egn. Et fokus på det særegne kan tiltrække nye besøgende – men især kan det skabe identitet og stolthed lokalt.

GÅ IKKE GLIP AF NYE BLOGINDLÆG, KLIK PÅ DETTE LINK OG BLIV VEN MED TURISME.NU PÅ FACEBOOK

Stedets unikke potentiale

I Realdania arbejder vi ud fra en filantropisk målsætning om at fremme stedbundne potentialer over hele landet.

Det gør vi f.eks. i kampagner som ’hovedbyer på forkant’ og i en ambitiøs plan for vestkysten, der peger på turistudviklingspotentiale fra Skagen til Højer. Vores afsæt for udvikling i yderområderne er at skabe steder, der er gode at besøge – og samtidig rigtig gode steder at bo.

Kampagnen ’Stedet tæller’ – som Kvistgaard blandt andet sætter spørgsmålstegn ved – udspringer også af denne målsætning.

I den konkrete kampagne handler det grundlæggende om at bygge på det gode, der findes på stedet i forvejen. Målsætningen er, at den positive udvikling skal sprede sig som ringe i vandet til gavn for både lokalmiljø og turisme.

Projekterne i kampagnen er udvalgt på baggrund af en god idé. En idé der udspringer – og bæres frem – af lokale kræfter.

Projekterne er netop ikke udvalgt på baggrund af en bestemt smagspræference, og det er de lokale projektejere, der vælger arkitekt.

Realdania har ikke ’egne arkitekter og ingeniører’, som Kvistgaard skriver – projekterne har været i konkurrence og bedømmelsesudvalg, hvor dialogen er åben og konstruktiv.

Æstetik er en svær størrelse og som udgangspunkt et spørgsmål om subjektive smagsløg.

Arkitektur og materialevalg vil altid være præget af tiden – men i høj grad også af stedet. Helt pragmatisk er kystbyer udsatte for vind og vejr, og det påvirker selvfølgelig materialevalget, når arkitekter bliver bedt om at levere noget, der kan holde.

LÆS OGSÅ: Yes Minister! Dansk turismes nye regime
Havbadet i Nørre Vorupør. (Foto: Realdania/Normann Sloth)
Havbadet i Nørre Vorupør. (Foto: Realdania/Normann Sloth)

Kampagne med kontraster

I ’Stedet tæller’ er projekterne udviklet på baggrund af et steds unikke potentiale for at forløse det uforløste – altså det stik modsatte af ’sameness’.

Projekterne er både små og store, rå og pæne, mere eller mindre gennemgribende. Alle lokale ideer er gennemført i respektfuldt og kvalitetsbevidst lokalt samarbejde med f.eks. kommuner, myndigheder, foreninger, græsrødder og borgere.

Et par hurtige eksempler der illustrerer spændvidden og kontrasterne i kampagnen:

I Nørre Vorupør er de kulturbærende fiskeribygninger nænsomt renoveret netop for at fastholde historien og det særegne til glæde for både lokale og turister.

I Marielyst har man i et mere omfattede projekt fjernet en vej, etableret et nyt torv, opført et udsigtstårn og anlagt en sti, så man nemt kan finde fra by til strand. Ifølge kommunen, restauratører og lokale borgere har projektet gjort en markant positiv forskel for bymidten.

I Vang har et granitbrud fået nyt (frilufts)liv i et råt look. De nøgne klipper fungerer som klatrevæg, der er skabt mulighed for overnatning, og man har fastholdt en lang række af industrikulturens artefakter.

Peter Kvistgaard nævner selv Løkken Moleleje som konkret eksempel på ’manglende sanselig udfordring’.

Molen var der nu i udgangspunktet, men Realdania finansierede de add ons, der gør, at molen i dag kan bruges til mere, end den kunne før.

Man kan altid diskutere omfanget af slag i bolledejen, men her spiller jordnære myndighedskrav som f.eks. planloven også en rolle for det æstetiske output.

LÆS OGSÅ: Brug din gæst som medskaber
Løkken Moleleje. (Foto: Realdania/Lars Engelgaar)
Løkken Moleleje. (Foto: Realdania/Lars Engelgaar)

Samarbejde er centralt

Samarbejde er en central del af Realdanias måde at arbejde filantropisk på.

Vi tror på, at partnerskaber med de rigtige aktører omkring et problem giver de bedste, mest forankrede og mest effektfulde løsninger.

Vi kan se i analyser af vores filantropiske arbejde, at vi generelt bliver oplevet som åbne og konstruktive.

Jeg er derfor oprigtigt ked af, at Kvistgaards unavngivne samtalepartnere føler sig ’kørt over’.

Vi gør altid vores bedste for at være i positiv dialog, og vi måler løbende på, hvad samarbejdspartnere – de der får bevilling, og de der får afslag – mener om samarbejdet. Både anonymt og ikke-anonymt.

Jeg ser frem til at fortsætte debatten – både med Peter Kvistgaard, tidligere og fremtidige samarbejdspartnere – f.eks. ude i landet til en kop kystbykaffe og en åben snak om vores filantropiske indsats.

Af Stine Lea Jacobi, programchef, Realdania