Home / featured / VisitDenmark: 2019 bliver endnu et rekordår

VisitDenmark: 2019 bliver endnu et rekordår

nick karvounis 240667 unsplash 1024x683  VisitDenmark, Jan Olsen VisitDenmark: 2019 bliver endnu et rekordår tal-tendens, featured VisitDenmark: 2019 bliver endnu et rekordår
2019 tegner ifølge VisitDenmark til at blive endnu et rekordår. (Foto: Nick Karvounis/Unsplash)

Turismeåret 2019 er kommet særdeles godt fra start. De udenlandske overnatninger er steget med 7,6 procent i de første fire måneder, viser nye tal fra Danmarks Statistik. VisitDenmark forventer at væksten fortsætter – om end i et mere moderat tempo – og at 2019 vil slå all time high rekorden fra sidste år.

Mens vejrudsigten byder på noget blandet vejr, skinner solen på dansk turisme.

Nye overnatningstal fra Danmarks Statistik viser, at 2019 begyndte godt for dansk turisme med blandt andet stor fremgang i overnatningerne i påsken.

Samlet set ligger de udenlandske overnatninger 7,6 procent højere i årets første fire måneder sammenlignet med samme periode sidste år. I alt var der 4,8 millioner udenlandske overnatninger i perioden, som udgør knap 20 procent af de udenlandske overnatninger på årsbasis.

HVIS DU SYNES OM VORES ARTIKLER, SÅ KLIK PÅ DETTE LINK OG BLIV VEN MED TURISME.NU PÅ FACEBOOK

Tyskerne trækker væksten

Det er især de vigtige tyske turister, som med 11,7 procent flere overnatninger trækker væksten i de første fire måneder af året.

Men også Norge (+6 procent), Holland (+28,2 procent), USA (+6,7 procent), Frankrig (+7,9 procent), Italien (+1,8 procent) og Kina (+36,8 procent) er gået frem.

”Dansk turisme er inde i en rigtig god udvikling. Det skyldes, at der er en gunstig økonomi på mange af vores vigtige markeder, flere direkte flyruter, øget hotelkapacitet i de større byer og en voksende interesse for Danmark i udlandet,” siger adm. direktør Jan Olsen, VisitDenmark og tilføjer:

”Den positive udvikling i turismen er fantastisk godt for væksten og beskæftigelsen i de mange byer og kystområder, som de udenlandske turister besøger.”

visbanner  VisitDenmark, Jan Olsen VisitDenmark: 2019 bliver endnu et rekordår tal-tendens, featured VisitDenmark: 2019 bliver endnu et rekordår

Flere bookede feriehuse

Meget tyder på, at væksten fortsætter i løber af sommeren.

Ifølge Danmarks Statistik ligger de udenlandske feriehusbookinger 6,9 pct. højere i 2019 sammenlignet med samme tidspunkt sidste år.

Der er blandt andet vækst i antallet af bookede husuger i de store feriemåneder juni, juli og august, og der er booket flere husuger i efterårsferien.

VisitDenmark forventer, at væksten kommer til at ske i et mere moderat tempo resten af året, og at 2019 samlet set vil ende med en fremgang på omkring 2,5 procent i de udenlandske overnatninger.

”Vi glæder os over, at det ser ud til, at 2019 bliver endnu et rekordår med vækst i turismen for syvende år i træk.

Men Danmark befinder sig stadig i en svær konkurrencesituation, hvor vi sidste år tabte markedsandele til vores konkurrenter Holland, Tyskland og Sverige. Derfor er det vigtigt, at vi samarbejder og fortsat investerer i udviklingen og markedsføringen af dansk turisme,” siger Jan Olsen.