Home / featured / Billigere færge skal lokke flere tyskere til Bornholm

Billigere færge skal lokke flere tyskere til Bornholm

Fra på mandag og frem til 31. marts 2019 kan man sejle ekstra billigt mellem Bornholm og tyske Sassnitz. Håbet er, at flere turister finder vej til øen i ydersæsonen. (PR-foto)

Bornholmslinjen sænker sine priser markant på ruten til og fra tyske Sassnitz de kommende måneder.

Håbet er, at det kan skaffe flere turister til klippeøen i ydersæsonen.

Fra på mandag den 10. december bliver det markant billigere at sejle til og fra Sassnitz med Bornholmslinjen.

Rederiet overtog besejlingen af Bornholm den 1. september 2018 og har valgt at holde ruten mellem Sassnitz og Bornholm åben hele året.

For yderligere at øge kendskabet til mulighederne, lancerer Bornholmslinjen en kampagne, hvor gæsterne og bornholmerne tilbydes billetter til 139 kroner for bil + 5 personer.

Med dette tiltag håber kommerciel direktør Jesper Skovgaard at kunne
tiltrække flere tyske gæster til Bornholm i vintermånederne samt at inspirere bornholmerne til at tage en tur til Tyskland.

”Tidligere har været svært og dyrt at komme til Bornholm i vintermånederne, men nu gør vi det nemt og billigt at komme af sted. Erfaringerne viser, at har man først været på Bornholm, så kommer 80
procent af gæsterne tilbage igen”, udtaler Jesper Skovgaard.

LÆS OGSÅ: https://www.turisme.nu/bornholm-3-gode-kampagne/

Glæde hos Destination Bornholm

Destination Bornholms direktør Pernille Kofod Lydolph er naturligvis glad for tiltaget med at sænke priserne i netop de måneder, hvor der er plads til flere turister på øen og siger:

”Jeg glæder mig over det gode initiativ, der skaber spændende muligheder for turismen på Bornholm og forhåbentlig endnu flere genbesøg.”

Det er ikke kun personbiler, der bliver tilgodeset med dette initiativ. Også for busser under 14 meter, bliver prisen sat ned. Her udbydes priser fra 999 kroner.

Denne pris kommer naturligvis både de tyske og de bornholmske busoperatører til gode. Kampagneperioden er 10. december 2018 – 31. marts 2019.

Bornholmslinjen og Destination Bornholm er allerede i gang med en række markedsføringstiltag i forbindelse med prisreduceringen, og håber dermed at kunne øge andelen af tyske gæster, der besøger Bornholm udenfor sæsonen.