Home / featured / “Kommunerne må finde ud af, hvad de vil med deres turisme …”

“Kommunerne må finde ud af, hvad de vil med deres turisme …”

Direktør i VisitAarhus og formand for Danske Destinationer Peer H. Kristensen. (Foto: VisitAarhus)
Det er en udfordring at få den nye turismelov til at fungere, mener direktør i VisitAarhus og formand for Danske Destinationer Peer H. Kristensen. (Foto: Danske Destinationer)

TEMA: DEN NYE TURISMELOV. Med vedtagelsen af L 67 – ’Turismeloven’ – er der udsigt til, at antallet af destinationsselskaber skal reduceres voldsomt. Og det skaber frygt for, at turismefremmen bliver centraliseret og topstyret hos nogle og glæde hos andre aktører. Men hvor blev diskussionerne af og findes det gode kompromis?

Turisme.nu’s skribent Lars Nielsen tager i en artikelserie fat i en række af de centrale aktører i dansk turisme for at høre deres bud på fremtiden for dansk turisme og destinationerne.

Tredje interview er med Peer H. Kristensen, formand for Danske Destinationer og direktør i VisitAarhus.

Hvad er den største udfordring i Dansk Turisme lige nu?

”Jeg synes, der er mange udfordringer, men man kan sige, at det er en udfordring lige nu, at man har vedtaget en ny turismelov, og det er en udfordring at få den til at fungere. Man skal få de nye destinationsselskaber etableret og få dem til at fungere, så hele grundlaget for loven – vækststrategien, der er lagt for dansk turisme – bliver realiseret,” fortæller Peer H. Kristensen.

“Da man formulerede vækststrategien i 2016 var målet 1/3 flere overnatninger i Danmark, og at man dannede stærke destinationer, så vi har vidst, at det ville ske. I Danske Destinationer har vi forberedt os på det.”

Væksten er skævt fordelt

Er det ikke sådan, at vi ser fine tal i øjeblikket med fremgang på krydstogtturisme, fremgang i kystturisme og større indtjening?

”Jo, men væksten er ikke ens i hele landet. I Destinationsmonitoren, som VisitDenmark lige har offentliggjort, vises der kun markant fremgang over en 10-årig periode i København og Aarhus. Det bliver man nødt til at forholde sig til! Og fordi det går godt i år, er det ikke nok, hvis vi skal nå de mål, der er sat op.”

Jeg havde troet, at du ville nævne nogle mere turisme-interne udfordringer. En ny lov og en ny strategi er redskaber, der skal få noget til at lykkes, og ikke et mål i sig selv?

”Jeg synes, at opgaveoverlap er en udfordring, dvs. spild af penge i systemet, og der er for mange indsatser, der er for små. Her i Aarhus og i Danske Destinationer måler vi alt i vækst. Hvad får vi ud af en given investering? Vi skal stige fra 49 mio. overnatninger til ca. 65 mio. overnatninger i 2025. Alle er nødt til at tage del i den dagsorden.”

HVIS DU SYNES OM VORES ARTIKLER, SÅ KLIK PÅ DETTE LINK OG BLIV VEN MED TURISME.NU PÅ FACEBOOK

Kommunerne må finde ud af, hvad de vil med deres turisme

Kan man tvinge det igennem med en ny struktur og en ny lov? Kan man tvinge kommunerne? Vil det komme til at ske?

“Kommunerne må finde ud af, hvad de vil med deres turisme. Er turisme bare noget, der er rart at have, og som vi bruger et par millioner på om året? Eller ønsker vi, at turisme skal være en udviklingsfaktor? Det må kommunerne beslutte.”

Vil vi ikke se kommuner, der vil være bange for at blive usynlige, hvis de skal indgå i destinationer på tværs af 3-4 kommuner? Og som vil sige, at vores penge skal komme vores erhverv til gode og ikke erhvervet i nabokommunen?

“Vi tænker ikke så meget i geografi, som vi gjorde engang i vores markedsføring, men i målgrupper og nicher. Vi markedsfører ikke en kommune, men tilbud til børnefamilier, voksne u. børn, special-interest osv, og jeg tror, det er vigtigt, at de nye destinationer skal have kritisk masse. Ikke kun i turismeproduktet, men også i organiseringen.

Dem, der arbejder i de nye destinationer, skal være specialister i stedet for generalister. Jo færre ansatte, der er i en destination, jo mere generalister er de nødt til at være.

I Danske Destinationer har vi lavet en ledelseshåndbog, der bygger på alle internationale tendenser og trends indenfor destinationsledelse, og vi kan se, at hvis man skal spille på DMO-banen, så kræver det mange flere specialistkompetencer. Det vil kræve større enheder, og det er ikke nok at lave taktiske samarbejder med naboerne, hvad angår markedsføring.”

Bliver de små usynlige?

Peer H. Kristensen, direktør i VisitAarhus og formand for Danske Destinationer. (Foto: VisitAarhus)
VisitAarhus og Destination Djursland indgik samarbejde i slutningen af 2018. Men der er plads til flere destinationer i samarbejdet, mener Peer H. Kristensen, direktør i VisitAarhus og formand for Danske Destinationer. (Foto: VisitAarhus)

Har I ikke oplevet erhvervets bekymring på Djursland, hvor de er bange for at blive usynlige i samarbejdet med Aarhus?

“Billedet er forkert. Det handler ikke om at komme sammen med Aarhus. Det, som er selskabets opgave, er at markedsføre de produkter, der er de rigtige overfor målgruppen. Gæsterne kan så vælge overnatningsform, som de ønsker det, men de kommer f.eks. for at opleve vores børneattraktioner. Jo større destination vi bliver, jo flere varer vil vi have på hylderne til de forskellige målgrupper. Det er det, vi kalder kritisk masse,” siger Peer H. Kristensen.

“På Djursland og i Aarhus har vi ikke mødt modstand mod at gå sammen fra erhvervet. Vi tager udgangspunkt i gæsterne, og vi arbejder på at blive mere specialiserede, fordi vi så kan løse flere opgaver. Vi har et håb om, at der kommer flere kommuner med i vores samarbejde. Opgaven er den samme: At blive endnu mere specialiserede, og der ligger en åben invitation til alle kommuner i Østjylland.”

Vil det sige, at der ikke er en grænse for, hvor stor en destination kan være?

“Jo, der skal være naturlig sammenhængskraft, og man skal have lyst til samarbejdet. Når vores invitation gælder kommunerne i Østjylland, er det fordi, vi allerede samarbejder i Business Region Aarhus-regi indenfor andre forretningsområder, ligesom VisitAarhus løser opgaver for de 12 kommuner i samarbejdet.

I forhold til størrelse har vi fra Danske Destinationer meldt ud, at man skulle lægge barren højere end det, KL meldte ud og siden trak tilbage.

Vi forestiller os, at man skal ende på ca. 15 destinationer. Det betyder også, at der er 4-5 af vores medlemmer, der ikke ville opfylde de krav, vi foreslog.

Da vi drøftede det i Danske Destinationer, var der enighed om, at det var det rigtige, selvom det ville få konsekvenser for nogle af vores medlemmer”.

LÆS OGSÅ: “Det gælder om at få flest turister for pengene …”

Turismelov giver skævvridning

Hvorfor er det så, at det, der sker, ikke er rigtig godt alligevel?

“En ting er, at der kommer en destinationspulje på 40 mio. kr. Det giver ingen mening at lave en destinationspulje på 40 mio. kr. samtidig med, at Wonderful Copenhagen får en basisbevilling på 43 mio. kr.

WoCo kan i øvrigt også søge i puljen på de 40 mio. kr. så det giver en skævvridning.

Man skal altså ikke skabe nye destinationer for pengenes skyld, som det er lige nu, men jeg synes, de turismepolitiske ordførere har en opgave her.

Fra et Aarhus-synspunkt kan det også være svært at forstå, at der i 2017 var en vækst på 180.000 overnatninger i København og en vækst på 100.000 overnatninger i Aarhus. Det er 2017-tal, der ligger til grund for den nuværende finanslov.

Hvorfor er 180.000 overnatninger 43 mio. kr. værd og 100.000 overnatninger 0 kr. værd?

Alle destinationer undrer sig over det regnestykke, der gav det resultat. Der er en udfordring mere, hvis vi skal se på den kommunale del. Vi har alle en erhvervsfinansiering, men vi, der ikke er på finansloven, er nødt til at bede om større erhvervsbidrag end den kommune, der er på finansloven.

Det er dyrere for et hotel i Aarhus at være partner hos os, end det er for et hotel i København, fordi vi ikke har en basisfinansiering fra staten.”

Artiklen fortsætter under billedet

Havnebadet i Aarhus. (Foto: Kristian Egelund/Unsplash)
Havnebadet i Aarhus. (Foto: Kristian Egelund/Unsplash)

Krav om medfinansiering

Når der nu kommer en destinationspulje, mon der så ikke også kommer et krav om medfinansiering?

“Det har vi ikke hørt om endnu, men jeg tror, det bliver sådan. Så skal man huske, at kommunerne har betalt én gang til deres destinationsselskaber, mens Københavns Kommune giver 0 kr. til WoCo i basisbidrag.

Hvis jeg søger støtte til et projekt, der koster 10 mio. kr., skal jeg måske medfinansiere 50%. Så skal jeg gå til min kommune og bede om 5 mio. kr. for at kunne få 5 mio. kr. fra staten. Men jeg får allerede kommunal basisfinansiering, så chancen for at få ekstra penge er mindre, end hvis WoCo beder om det samme fra deres kommune, der ikke giver basisfinansiering.

Det bør være sådan, at de destinationer, der godkendes som fremtidens destinationsselskaber, skal være på finansloven ligesom København.”

Hvem skal godkende de destinationer?

“Ja, man har fjernet kravene og erstattet dem med nogle rammer, så måske er det Erhvervsstyrelsen eller Erhvervsministeriet, der bestemmer, hvem der kan godkendes, og det bør så betyde, at man er på finansloven. Det vil være det mest fair og transparente system. Kommunerne skal stadig bidrage. Man skal ikke tage penge ud af ligningen”.

Dine synspunkter fremføres vel i relevante sammenhænge?

“Danske Destinationer fremfører disse synspunkter og VisitAarhus ligeså. Vi lægger tallene frem, og vi siger det til alle politikere, vi møder”.

I hvilket forum skal en sådan beslutning tages eller gøres om?

“Finansloven vedtages jo af Folketinget, så der er nogen, der skal påvirke vores politikere. Der står ikke i loven, at København skal finansieres af finansloven. Det er der nogen, der har bestemt, da man lavede en finanslovsforhandling. Det handler ikke om, at København ikke skal have penge, men København kan trods alt kun bidrage med en vis andel af den vækst, vi i fællesskab skal præstere. Hvis vi skal nå vækstmålet, skal der også investeres i andre dele af Turisme Danmark.”

Hvis vi skal nå vækstmålet, skal der også investeres i andre dele af Turisme Danmark

LÆS OGSÅ: Ny turismelov: ”Vi må have som antagelse, at folk ikke er dumme … ”

Dansk Kyst- og Naturturisme har vigtig specialistviden

De besluttede vækstmål er en sag mellem destinationsselskaber og Erhvervsministeriet. Hvor kommer Dansk Kyst- og Naturturisme ind? De placerer sig vel som et lag mellem destinationsselskaber og ministeriet, men er ikke direkte involveret med vækstmål?

“De laver store udviklingsplaner for kystturisme-destinationer, og de kan også medvirke i tiltrækningen af investeringer samt kompetenceudvikling. På den måde kan de udvikle specialistkompetencer, som destinationsselskaber næppe selv kan præstere. De kan levere endnu højere specialistkompetencer, end man kan i de nye store nye destinationer! De er en central udviklingsenhed.

Den finansiering til kyst- og naturturisme, der tidligere kom fra regionerne, er nu væk, og det er alene finansloven, der står for den nationale turismefinansiering, så det er til drøftelse hvert år.”

Dertil kommer så midlerne fra kommunerne,  der brugte ca. 382 millioner kroner i 2016?

“Ja, men det viser sig jo, at man i kommunerne gør turismetilskuddet meget forskelligt op. I nogle kommuner indgår events på en turismekonto og i andre ikke. I nogle kommuner indgår kulturbevillinger på en turismekonto og i andre gør de ikke. På den måde får vi vidst aldrig et helt sandfærdigt billede af, hvad danske kommuner bruger på turisme,” slutter Peer H. Kristensen.

Om skribenten: Lars Nielsen er pensioneret turistchef fra Køge, og han følger stadig med stor interesse med i dansk turisme. Han var i en periode på 17 år turistchef og han var i tre år formand for Foreningen af Danske Turistchefer, ligesom han var aktiv i Netværk Sjælland/ Møn, der var et samarbejde med de fire kommune, der i dag indgår i VisitSydsjælland-Møn. Du kan kontakte Lars via redaktion@turisme.nu