Home / featured / Ny turismelov: ”Vi må have som antagelse, at folk ikke er dumme … ”

Ny turismelov: ”Vi må have som antagelse, at folk ikke er dumme … ”

Skrappe krav om destinationssamarbejder bundet op på geografi kan blive en spændetrøje. Det er vigtigere, at man samarbejder om temaer, når det gælder turismefremme, mener Morten Damgaard, bestyrelsesformand for Dansk Turismefremme. (Foto: VisitVejle)

TEMA: DEN NYE TURISMELOV. Med vedtagelsen af L 67 – ’Turismeloven’ – er der udsigt til, at antallet af destinationsselskaber skal reduceres voldsomt. Og det skaber frygt for, at turismefremmen bliver centraliseret og topstyret. Men hvor blev diskussionerne af? Turisme.nu’s nye skribent Lars Nielsen tager i en ny artikelserie fat i en række af de centrale aktører i dansk turisme, for at høre deres bud på fremtiden for destinationerne. Første interview er med formanden for Dansk Turismefremme, Morten Damgaard.

af Lars Nielsen, Turisme.nu

Onsdag d. 8. november 2018 blev Lovforslag nr. L 67 kendt som ”Forslag til Lov om ændring af lov om dansk turisme og lov om VisitDenmark” førstebehandlet i Folketinget.

Inden da var der en høringsfase, der fandt sted fra 2. juli til 13. august – midt i den travleste tid for turistvirksomheder og ferietid for turismefremmeorganisationer.

Turisme- og oplevelsesforsker ved Aalborg Universitet Peter Kvistgaard har her på Turisme.nu, som en af de meget få, skrevet om proces og indhold i den nye lov.

I sin kronik skriver Peter Kvistgaard bl.a:

”Mange bruger ord som topstyring, centralisering og magtfuldkommenhed, og mange er bekymrede over, at hele processen er forhastet og placeret hos ikke-fagkyndige personer som borgmestre, kommunaldirektører og øvrige embedsmænd.”

Turisme.nu vil i en artikelrække undersøge, hvad nøglespillerne i dansk turisme tænker om den nye virkelighed.

Vi lægger ud med formand for Dansk Turismefremme, Morten Damgaard, der også er erhvervschef i Vejle Kommune.

Det har undret mig, at der ikke har været reaktioner på Peter Kvistgaards artikler om proces, indhold og topstyring i forbindelse med den nye turismelov. Hvordan forholder Dansk Turismefremme sig til det, der sker?

”Der er flere grunde til, at der ikke har været så mange, der har ytret sig. Det kan blive lidt skingert, når det er én selv og ens virksomhed, man sætter på spil. Dernæst ser det ud som om Erhvervsministeriet rigtig dygtigt har lavet alliancer med de store interesseorganisationer,” siger Morten Damgaard.

En kilometer fra Slotsholmen

Hvem rådgiver Erhvervsministeriet?

“Jeg sidder i Turismens Advisory Board, (der rådgiver Det Nationale Turismeforum, red.) og dét, jeg studsede mest over første gang, jeg var til møde, var, at de fleste medlemmer bor inden for en radius på én kilometer fra Slotsholmen. Så verden anskues nemt med centralistiske briller langt fra provinsen,” siger Morten Damgaard.

”KL afholdt torsdag d. 31.1 en konference om Erhverv og Turisme, og her noterede jeg mig i øvrigt, at HORESTA gav udtryk for ’at virksomhederne bare sidder og venter på I kommer i gang med at få lavet de destinationer’. Men det passer jo ikke!” siger han.

“Virksomhederne er fløjtende ligeglade med organisationer. Det er et centralistisk greb, som Erhvervsministeriet synes, er enormt vigtigt i forhold til, hvordan verden skal fungere. Jeg har 170 virksomheder i mit erhvervsnetværk i Vejle, og der er ikke en eneste, der siger eller synes noget som helst om dette her,” fortæller Morten Damgaard.

artiklen fortsætter under billedet

Billund Lufthavn (Foto: Jonathan Kemper/Unsplash)
LÆS OGSÅ: Nye ansigter til Det Nationale Turismeforum
(Foto: Jonathan Kemper/Unsplash)

KL’s fætter-kusine-fest

Jeg læste et sted, at det blev bemærket at der ikke var ret mange virksomheder med på KL’s konference?

”Nej, det er ren fætter-kusine-fest. Virksomhederne vil gerne have, at der er nogle aktiviteter som markedsfører Danmark og det område de ligger i, og så vil de gerne have nærhed i forhold til dem, de skal samarbejde med, et godt netværk, en nem adgang til en borgmester eller kommune, så det ikke bliver besværligt. Det er dét, jeg oplever, at virksomhederne efterspørger,” siger Morten Damgaard.

”Det har intet at gøre med, om der skal være 15-25 destinationer. I virkeligheden kan man sige, at jo flere penge, der bruges på at bygge organisationer op, jo færre penge bliver der til markedsføring. Legoland var initiativtager på et høringssvar, der gav udtryk for, at man var i gang med at ødelægge den regionale struktur, der gør, at der både er midler til at arbejde med og samtidig også noget lokalt kendskab til den måde, de bliver fordelt på,” fortæller Morten Damgaard.

Hvilken rolle spiller turismen i kommunerne?

”Det kan nok være meget forskelligt. Jeg kan se, at her i Vejle er vores politikere enormt fokuserede på at bruge turismen som et vigtigt element i kommunens udvikling ved at indtænke turisme i alle mulige andre strategier og politikker. Derfor er det enormt vigtigt at have hånd i hanke med de indsatser, der gøres på turismeområdet.”

Og hvis I skal indgå i samarbejde med mindst en anden kommune, mister I styringen?

”Det er klart.”

Og tidligere har vi set flerkommunesamarbejder, der endte med at det blev laveste fællesnævner som styrede?

”Det har vi nemlig. Jeg oplever, at man er meget glad for, at man har noget kommunalt/lokalt, der samler de små og mellemstore virksomheder op. Der har været en tendens til, at man i destinationer har koncentreret sig om 2-3 store fyrtårne og glemmer de små og mellemstore virksomheder,” siger Morten Damgaard.

LÆS OGSÅ: De fordømte pejlemærker – proces og indhold

Hvem vil ha’ 40 millioner?

Hvad er truslen i den nye lov?

”Der ligger det pres, at KL fortæller, at de har indgået en aftale med Erhvervsministeriet, og derfor føler sig forpligtede til at skubbe til kommunerne. Ellers ligger der kun den meget beskedne økonomiske gulerod på 40 millioner kroner, som det forventes, vi alle skal jagte. Så kan man argumentere for, at der er nogle kompetencer, man kan forstærke, når man er sammen. Men det skal opvejes mod det, man taber ved at være væk fra den kommunale/lokal kontekst,” siger Morten Damgaard og fortsætter:

”Truslen om ikke at få del i de 40 millioner kroner er formuleret, men reelt tænker jeg ikke den er stor. I virkeligheden er det vigtigere at samle sig om stedbundne temaer som indholdet i en fælles markedsføring. Vi kan stadig pulje markedsføringsmidler, selvom man har en lokalt forankret turismefremme.”

LÆS OGSÅ: Helårsturisme – utopi eller guldgrube?

Tema frem for geografi

Hvordan ser det fornuftige turismesamarbejde ud fra din position?

“Vi må have som antagelse, at folk ikke er dumme! Hvis en samarbejdsrelation giver mening, indgår man i den. Her i Vejle har vi et Legoland- markedsføringssamarbejde med 8 kommuner, vi har 10 kommuner, der samarbejder om markedsføring af internationale konferencer, og så har vi Hærvejen, hvor 12 kommuner samarbejder om udvikling og markedsføring, så samarbejdsstrukturerne er der jo allerede, hvor det giver mening,” siger Morten Damgaard.

“Det er min frygt, at hvis man først låser sig fast på en geografisk destination, fordi man skal leve op til nogle pejlemærker og rammer, kommer man til at have hele dit fokus på den geografi, og får sværere ved at indgå tematiske samarbejder,” slutter Morten Damgaard.

FAKTABOKS: KL’S PEJLEMÆRKER

I efteråret 2018 spillede KL ud med en række pejlemærker for de nye destinationer. De blev præsenteret, men de var i øvrigt hemmelige. Efterfølgende blev de refereret som:

En stærk destination skal dække et område med mindst 1-1,5 mio. overnatninger, samlet omsætning på 2,5-3,5 mia. kr, kommunal basisfinansiering på mindst 9-11. mio. kr.

Efterfølgende er der fra KL’s side meldt en ramme ud for implementering af den politiske aftale mellem regeringen og KL på turismeområdet:

1. Sammenhængende geografi: Et destinationsselskab skal dække et afgrænset og sammenhængende geografisk område, der består af mere end én kommune.

2. Kritisk masse af turister: Et destinationsselskab skal have et vist minimumsniveau af kommercielle overnatninger og/eller samlet turismeomsætning.

3. Kommunal basisfinansiering: Et destinationsselskab skal have et vist minimumsniveau af kommunal basisfinansiering årligt (eksklusiv projektmidler).

4. Ansvar for den lokale turismefremmeindsats: Et destinationsselskab skal have det overordnede ansvar for destinationsudvikling i området og være den operatør, der varetager den lokale turismefremmeindsats i de deltagende kommuner.

5. Specialiserede kompetencer. Et destinationsselskab skal have specialiserede kompetencer indenfor bl.a. strategisk destinationsudvikling, produkt- og forretningsudvikling samt markedsføring og gæsteservice.